Af Ritzau - 30/10-16 06:46; Opdateret: 30/10-16 09:33

Ung mand falder i døden efter kapløb med vennerneUng mand falder i døden efter kapløb med vennerne

En 21-årig mand har mistet livet efter han løb om kap med vennerne op ad skulpturen Elia ved Herning.

storybild

En ung mand mistede livet, da han løb om kap med vennerne op ad skulpturen Elia ved Herning. (Billede: Scanpix/Torben Christensen)

En 21-årig mand er omkommet ved Herning natten til søndag, efter han er faldet ti meter ned fra skulpturen Elia.

Det oplyser vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi Anders Olesen.

Ulykken skete, da fem unge mennesker løb om kap op ad skulpturen, forklarer vagtchefen.

- De løber op ad en trappe, og den 21-årige mand er den første, der når toppen, og han springer over et hegn og falder ti meter ned.

Midt- og Vestjyllands Politi fik anmeldelsen om ulykken klokken 0.16, og den unge mand blev erklæret død, da ambulancen ankom til stedet.

Anders Olesen ønsker ikke at oplyse, hvor den 21-årige mand kommer fra af hensyn til familien.

Den nærmeste familie er blevet underrettet om ulykken.

Ifølge Anders Olesen er de fire øvrige jævnaldrende mænd dybt chokerede efter tragedien.

- Dem har vi taget os kærligt af, siger vagtchefen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress