Af - 19/04-15 09:51

Genvej til at smide fedtet: Her er fem måder at tabe dig påGenvej til at smide fedtet: Her er fem måder at tabe dig på

Overflødige kilo kan måske snart være en saga blot.

Bildstrecke im Grossformat »

Fem gode måder at aktivere det brune fedt, så du kan smide nogle kilo.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men den er god nok. Brunt fedt er måske vejen til et øget vægttab – og du kan øge det i dig selv.

Det brune fedt er en type fedtvæv, der findes i os mennesker ligesom det mere almindelige hvide fedtvæv.

Men mens det hvide fedtvæv er specialiseret i at oplagre overskydende energi som fedtstoffer, kaldet triglycerider, og fungerer som et energidepot for kroppen, så kan det brune fedt kan reelt have en gavnlig effekt til at tabe sig.

- Brunt fedt er en type væv, der brænder fedt i stedet for at lagre den. Det er en væv, der producerer varme, når vi fryser, og det er en energikrævende proces, siger Camilla Scheele, lektor på Københavns Universitet og Center for Inflammation og Metabolism ved Rigshospitalet.

LÆS OGSÅ: Sådan taber du dig, mens du sover

Hun gør dog samtidig opmærksom på, at man ikke skal fryse så meget, at man begynder at ryste, når det brune fedt, der først blev opdaget hos voksne i 2009, skal aktiveres.

De kolde temperaturer registreres i hjernen, hvor det sender signaler via nerverne til det brune fedt, der er eminent til at forbrænde fedt og sukker, hvilket starter en varmeproduktion – kaldet thermogenesen.

Herved forbrænder det brune fedt, der også benævnes som 'slanke-fedt', enorme mængder energi i form af oplagret fedtstof for at få energi nok til varmeudviklingen.

Dermed hjælper det os med at smide nogle af de overflødige kilo, vi har til at sidde på sidebenene. Og håbet er, at man kan finde frem til et lægemiddel, der vil kunne hjælpe personer med fedme:

- Der findes et studie, der viser, at et lægemiddel – kaldet mirabegron – som tidligere er blevet brugt imod en overaktiv blære, øger det brune fedt. Mirabegron bruger den samme signaleringsvej, som er aktiv, når man fryser.

- Hvis man kan styre aktiveringen og dannelsen af det brune fedt, så kunne det være en måde at modvirke fedme, siger Camilla Scheele, der samtidig forklarer, at man indtil nu ikke har de store bekymringer omkring det brune fedt:

- Ikke rigtigt. Det skulle i så fald være, at man ikke har noget. I vores gruppe (af forskere, red.) kigger vi blandt andet på, om der er en sammenhæng mellem fedme og evnen til at aktivere de brune fedtstamceller.

Det brune fedt, der findes i større mængder hos babyer end hos voksne, findes typisk i nakken og skuldrene.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress