Af Ritzau - 28/11-16 07:11; Opdateret: 28/11-16 07:37

Din december begynder kold og grå med en smuk himmelDin december begynder kold og grå med en smuk himmel

Det bliver en grå start på december, men aften- og nattetimerne kan byde på lysende stjernehimmel.

storybild

Stjernehimmel bliver decembers lys i den første uge af julemåneden, siger DMI. Arkiv. (Billede: Scanpix/Tycho Brahe Planetariet)

Det bliver koldt og gråt i den kommende uge, hvor december melder sin ankomst.

Men selv om julemåneden begynder, så er der ikke udsigt til snevejr.

Det siger vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Mette Wagner.

- Vi vil nok ligge i omegnen af fem-otte grader det meste af tiden i løbet af dagtimerne. Mandag begynder solrig, men ellers bliver det skyet med regn, og så kan der komme lidt ekstra kulde sidst på ugen, siger meteorologen.

LÆS OGSÅ: Behovet for julehjælp eksploderer melder Dansk Folkehjælp

Men selv om vejret bliver gråt og koldt, så er der lys i mørket. Der er nemlig flere steder gode muligheder for at kigge på stjerner i de mørke aftentimer.

- I dag (mandag, red.) er vi vågnet op til den smukkeste morgen med flotte stjerner på himlen. I nat har der været helt klart på stjernehimlen. Og sådan en himmel vil der være muligheder for at se i løbet af ugen, de steder hvor der bliver meget køligt om natten, siger Mette Wagner.

LÆS OGSÅ: Her tjener du 140.000 om måneden som vikar - der er dog en LILLE detalje

Den gode mulighed for at kigge på julestjerner opstår, når der bliver klart og køligt. Mette Wagner forklarer, at det i den kommende uge kan blive stjerneklart over store dele af landet, men det bliver efter alt at dømme primært i de nordlige egne.

Torsdag er det så 1. december, men der bliver relativt lun i dagtimerne.

LÆS OGSÅ: Gulddreng gør det igen, igen: Ny sang ligger nummer et

- Det kan være, at nordjyderne vågner op til noget frostvejr, men det må tiden vise. Generelt bliver det skyet og med regn i løbet af dagen. Natten til fredag ser det ud som om, at der breder sig en opklaring fra nord.

Fredag bliver en "smuk" dag, hvor der kan komme sol. Temperaturen kommer til at ligge på mellem tre og syv grader.

LÆS OGSÅ: Enlig far skal være alene Juleaften: Nu vil Frank og Anna-Sofia gøre noget helt særligt i år

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress