Af Nanna Steen Sjoerslev - 25/10-15 08:45; Opdateret: 25/10-15 09:00

Joker-spiller vandt 50 millioner kronerJoker-spiller vandt 50 millioner kroner

Det var i Føtex på Frederiksberg, at den heldige vinder købte sin Lyn Lotto-kupon, oplyser Danske Spil.

storybild

Lotto-spiller vandt lørdag 50 millioner kroner. (Billede: Polfoto)

En Lotto-spiller på Frederiksberg blev lørdag aften 50 millioner kroner rigere, da vedkommende scorede den største Jokergevinst og fjerde største gevinst nogensinde udbetalt af Danske Spil.

Den nye multimillionær havde købt sin Lyn Lotto-kupon hos Føtex på Falkoner Alle 21, oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.

På sin Lyn Lotto-kupon havde spilleren samtlige syv tal i den rigtige rækkefølge ved lørdag aftens udtrukne Joker-række.

LÆS OGSÅ: Kæmpe lottogevinster får ikke danskerne til at kvitte jobbet

Jokeren er en ekstra chance, som man for en ekstra tier kan købe til sin Lotto-kupon.

Sent lørdag aften havde den heldige vinder endnu ikke taget kontakt til danske Spil, der venter i spænding på, at han eller hun henvender sig.

- Det typiske vil være, at man først henvender sig til os dagen efter. Men det kan jo være, at vinderen opdager det før ved at læse om det i pressen, siger Thomas Rørsig, kommunikationschef hos Danske Spil.

Om beløbets størrelse siger han:

- Det er voldsomt!

LÆS OGSÅ: Er det dig? To nye Lotto-millionærer mangler

LÆS OGSÅ: Ung mand deltog i 1.000 konkurrencer: Så mange vandt han!

Puljen har vokset sig rekord stor, fordi den har stået uberørt siden 10. januar i år. Den største Lottogevinst vundet i Danmark tilhører dog en kvinde fra Helsingør, der i februar vandt 315 millioner kroner i det fælles europæiske lotto, Eurojackpot.

Danske Spil tilbyder økonomisk rådgivning til alle spillere, der vinder mere end 1,5 millioner kroner.

Praksis er, at vinderen først ringer til Danske Spils kundecenter og derefter begiver sig hen til en Danske Spil-forhandler for at få tjekket sin kupon.

- Vi ser frem til at høre fra vinderen, lyder meldingen fra Danske Spil.

Også en spiller i Nordjylland kan kalde sig millionær, efter at vedkommende tog hele Lottopuljen på godt 17 millioner kroner lørdag aften. Vinderkuponen er købt hos Shop-In, Bredgade 63 i Glyngøre i Roslev.


LÆS OGSÅ: Eksperter: Sådan er danskernes vinderchancer

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress