28/03-16 04:02; Opdateret: 28/03-16 05:43

En ud af tre bortgåede personer er nu fundetEn ud af tre bortgåede personer er nu fundet

12-årig dreng, der gik hjemmefra søndag, var taget på besøg hos legekammerat. Nu er han på vej hjem.

storybild

Politiet har udsendt tre efterlysninger natten til mandag. (Billede: Free/Politiet)

En 12-årig dreng, der søndag ved 18-tiden gik hjemmefra, er mandag morgen blevet fundet i god behold hos en kammerat i Rødovre.

Det oplyser Københavns Politi i en Twitter-besked mandag morgen. Politiet havde tidligere udsendt en efterlysning på drengen, der bor på Nørrebro.

- Han er på vej hjem nu. Tak til alle, der bekymrede sig, skriver politiet.

Politiet i hovedstaden leder også efter en 51-årig mand, som ved 2-tiden natten til mandag forlod Amager Hospital.

Der er endnu ikke noget nyt om manden, der beskrives som "lille og spinkel". Han er iført cowboybukser og en sort skindjakke. Politiet nævner desuden, at personen "virker forvirret".

Nattens tredje efterlysning om en forsvunden person kommer fra Nordjylland og drejer sig om en 15-årig dreng, som lørdag forlod sin bopæl i Frederikshavn.

Siden har hans familie ikke set ham, og han har heller ikke givet lyd fra sig i form af telefonopkald.

Drengens navn er Mads Hjorth Lorenzen. Nordjyllands Politi beskriver ham som "dansk af udseende, 175 centimeter høj, almindelig kropsbygning og brunt kort hår". Han var iført jeans, en hvid T-shirt med knapper, en sort softshell-jakke og røde sko.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress