Af - 02/06-15 07:34; Opdateret: 02/06-15 07:46

Teenagedomstol på Facebook: Du skal nok lige tabe dig 7 kgTeenagedomstol på Facebook: Du skal nok lige tabe dig 7 kg

"Er min vægt normal?" I en Facebook-gruppe med næsten 20.000 medlemmer bedømmer unge piger helt ned til 12 års andre pigers vægt. Det er en farlig tendens, mener Landsforeningen mod spiseforstyrelser og selvskade.

storybild

12-årige Niki går op i sin krop - og vil ikke være tyk. (Billede: Privatfoto)

"Jeg er 12 år og vejer 52 kg er det normalt?" - sådan skriver 12-årige Niki Mir Akhori i en Facebookgruppe med knapt 20.000 medlemmer på Facebook. Gruppen er kun for piger - og er oprettet for at teenagepiger kan spørge hinanden om gode råd eller få nye veninder. Der er flere opslag omkring krop og vægt - og pigerne giver deres mening til kende.

"Det kommer an på hvor høj du er," skriver en pige.

"Det er nok lige 7 kg for meget. Men det går nok siden du er lidt høj," svarer en anden pige.

"Du er ikke tyk," en kommenterer en tredje ung pige.

Niki Mir Akhori er langt fra den eneste pige, som er i tvivl, om hendes krop er 'normal'. Børnetelefonen modtager langt flere opkald omkring kroppen end tidligere. Antallet af opkald om 'kroppens udvikling' er steget med 42 procent fra 2012 til 2014.

- Der kommer mange spørgsmål om kroppen. Alle børn vil gerne være 'normale'. Det kan være bryster, kønshår eller vægt de spørger til. Børnene vil gerne have viden, og hvis de ikke føler, at de kan tale med de voksne om det, finder de deres egne løsninger, siger Bente Boserup, seniorkonsulent i Børns Vilkår.

LÆS OGSÅ: Proteinguru gør oprør: - Man kan godt være super fit uden en sixpack

12-årige Niki Mir Akhori skrev spørgsmålet i gruppen, fordi hun er i tvivl, om hun er overvægtig - og om hendes krop i det hele taget er normal.

- Jeg går op i vægten, fordi jeg vil ikke veje for meget. Mange af de andre piger fra min klasse vejer måske kun 46-47 kg, mens jeg vejer 52 kg. Det er lidt pinligt at sige, at man vejer fem kg mere end de andre. Jeg vil gerne se fin ud og ikke være tyk, siger Niki Mir Akhori.

Landsforening mod spiseforstyrelser advarer: Farlig tendens

Børn helt ned til 12 år søger råd i gruppen, hvor nogle opslag om vægt får mere end 200 kommentarer. Det er en farlig tendens, når pigerne lader sig rive med mener Landsforeningen mod spiseforstyrelser og selvskade.

- Hvis en pige først har fået at vide, at hun er tyk, så er det den kommentarer, der sætter sig fast, og det kan på sigt udvikle sig til en spiseforstyrelse, siger Anne Minor Christensen, der er formand for Landsforeningen mod spiseforstyrelser og selvskade.

Børns Vilkår mener som udgangspunkt, at det er godt, at børnene interagerer og hjælper hinanden, men det kan blive farligt, når der ikke er hjælp fra voksne.

- Det er bekymrende - for der er ingen voksne til at guide børnene i forhold til de råd og svar, der bliver givet, og derfor kan piger blive skubbet på en farlig kurs. Det er alvorligt, lyder det fra Bente Boserup, seniorkonsulent i Børns Vilkår.

LÆS OGSÅ: Derfor står chefredaktør frem med dusk under armene og silikonebryster

LÆS OGSÅ: TV: Jeg er en lesbisk kvinde fanget i en mands krop.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress