06/12-15 14:13

22-årig dræbt ved bro og påkørt af tog i Hasselager22-årig dræbt ved bro og påkørt af tog i Hasselager

Et tog ramte søndag morgen en bil ved Hasselager. Forinden var føreren af bilen dræbt ved voldsom ulykke

En 22-årig mand fra Viby ved Aarhus har søndag morgen mistet livet i en voldsom ulykke ved en bro over jernbanen i Hasselager.

Ulykken medførte, at der i cirka halvanden times tid ikke kunne køre tog på strækningen mellem Skanderborg og Aarhus.

I første omgang vurderede politiet, at bilisten blev dræbt, da bilen landede på skinnerne og derefter blev påkørt af et IC3-tog.

Men de tekniske undersøgelser viser, at forløbet var anderledes, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

I en blød venstrekurve mistede føreren af personbilen kontrollen på Genvejen.

Hjulene kom ud i rabatten, før bilen fløj over banegraven på det sted, hvor Genvejen føres over skinnerne.

Her ramte bilen en betonvæg, hvorefter den faldt ned på skinnerne.

Politiet skønner, at føreren af bilen mistede livet, da bilen kolliderede med betonvæggen.

- Vi kan ikke udelukke, at der var tale om høj fart, men det er noget, der skal undersøges nærmere, siger vagtchef Per Bennekov til Ritzau om årsagen til ulykken.

Ved nitiden blev sporene frigivet, så der atter kunne køre tog, oplyser Banedanmark.

De pårørende er underrettet.

LÆS OGSÅ: Personbil påkørt af tog: Bilisten dræbt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress