Af - 19/03-15 06:58; Opdateret: 19/03-15 08:12

Hver dag får danskere besøg af rotter i toilettetHver dag får danskere besøg af rotter i toilettet

Hundredvis af danske husstande får årligt uønsket besøg af en rotte i deres toilet. Professionelle rottespærrer og simple husmoderråd kan holde den smitsomme gnaver ude.

Bildstrecke im Grossformat »

Mellem 300-460 danske husstande oplever hvert år, at en rotte har forvildet sig op i deres toilet.

Det viser tal, som metroxpress har indhentet fra de store kommuner, der selv varetager rottebekæmpelsen, samt fra nogle af de største skadedyrsbekæmpelses-firmaer, som har fået udliciteret opgaven på kommunalt plan.

Rottens knivskarpe kløer, dens lange hale samt en stærk og smidig krop gør det let for den lodne gnaver at kravle den lodrette vej op gennem faldstammen.

- Rotter er nysgerrige dyr, og kan de se, at der er lys forenden, kravler de op. Og det er lige meget, om du bor på 1. eller 5. sal. Vil rotten op, så kommer den op, siger funktionsleder i rottebekæmpelsen i Aarhus Kommune, Lene Nørskov Skjødt, og understreger derfor vigtigheden i af slå toiletbrættet ned.

LÆS OGSÅ: Danmark slås med rekordmange rotter

De fleste anmeldelser kommer fra de store byer, hvor rotte-populationerne som regel er størst. Dog er én anmeldelse ikke ensbetydende med én rotte. Den smitsomme gnaver kan sagtens vise sig i flere toiletter, så længe den først har gennemskuet vejen:

- Har rotten først lært at komme igennem vandlåsen til toilettet, vil den kunne gøre det igen, siger miljøinspektør i Københavns Kommune, Kim Maimann, og påpeger, at der findes tre forskellige, professionelle rottespærrer, som kan skærme rottens adgang til toilettet.

Ifølge Claus Schultz, teknisk chef hos Rentokil Skadedyrskontrol, der varetager bekæmpelsen i 17 kommuner, kan også mere lavpraktiske husmoderråd være behjælpelige:

- Hælder man wc-rens, klorin eller tredobbelt salmiakspiritus i kummen, skaber man et miljø, som rotten ikke kan lide. Derudover kan man lægge en træplade ned i selve toilettet lige ved vandspejlet, så rotten ikke kan komme op og få luft. Det virker også.

Se her, hvor let rotten finder vej gennem toilettet:

LÆS OGSÅ: Danske rovdyr er fyldt med dødelig rottegift

LÆS OGSÅ: Kæmpe-rotter i Danmark vil give store udfordringer

LÆS OGSÅ: Rotter har følelser som ingen troede de havde

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress