Af Lea Ostenfeld Bitsch - 22/11-15 09:57; Opdateret: 22/11-15 16:11

Politi efter senkaos: Livsfarligt at forlade bilen på motorvejenPoliti efter senkaos: Livsfarligt at forlade bilen på motorvejen

Bliv i bilen, hvis du er kørt fast, lyder det kontante budskab fra politiet til fastkørte bilister på motorvejen.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Områderne omkring Roskilde og Fløng og omkring Hvalsø og Holbæk hører til de hårdest ramte af lørdagens snestorm. Et stort antal biler er kørt fast i sneen og venter på assistance.

Vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi advarer de fastkørte bilister mod at forlade bilerne og gå på motorvejen.

Metroxpress dækker det voldsomme snevejr live - følg med her:

- De, der har siddet i deres biler og ventet, er begyndt at forlade dem, men sneplovene kan ikke se folk på motorvejen, siger vagtchef Michael Winsløw, Midt- og Vestsjællands Politi.

Han opfordrer folk til at blive i deres biler. Hvis de forlader dem, skal de lade være med at gå ad motorvejen, lyder opfordringen.

LÆS OGSÅ: Væltede træer stopper al trafik på Helsingørmotorvejen

Trods advarsler mod at køre ud kom snestormen lørdag bag på mange sjællandske bilister, der endte i en snedrive.

Både Falck og Dansk Autohjælp melder således om stor travlhed med at komme havarerede bilister til undsætning. Desuden melder Falck om stor travlhed med at rydde veje for væltede træer.

LÆS OGSÅ: Snekaos skaber store forsinkelser i togtrafikken

Falck har, siden snevejret begyndte lørdag, fået anmeldelser fra flere end 700 bilister på Sjælland, der har brug for assistance på grund af sneen.

- Det er alt fra folk, der er kørt fast i sneen, til småuheld og biler, der har brug for starthjælp, siger kommunikationschef Louis Illum Honoré fra Falck.

LÆS OGSÅ: Politi: Her bør du kun køre på de større veje

De fleste anmeldelser er kommet fra det storkøbenhavnske område, især den københavnske vestegn.

- Vi har fået så mange opgaver, at vi ikke får klaret dem alle i dag (søndag, red.), og jeg beder mindeligt om forståelse for, at vi tager de mest akutte først, siger Louis Illum Honoré.

LÆS OGSÅ: Politiet advarer: Kør ikke ud i sneen

Oven i assistancerne til uheldige bilister har Falck fået omkring 60 opgaver med at rydde træer, der spærrer veje, eller truer med at vælte ned i huse.

Også disse opgaver er der flest af i det storkøbenhavnske område.

LÆS OGSÅ: Snestormen skaber trafikale problemer i hele landet

- Vi har været ude og fjerne træer, der blokerede motorvejen ved Hillerød og Allerød i Nordsjælland, og der har også været flere anmeldelser om væltede træer fra Roskilde-området, siger han.

Hos Dansk Autohjælp har man indtil søndag klokken 9 assisteret 325 bilister på Sjælland, der har haft problemer med de store snemængder.

LÆS OGSÅ: Vildt vintervejr på vej: Minus 10 grader, hård blæst og sne

I 200 tilfælde har det handlet om biler, der skulle trækkes fri af sneen.

- Det har været en kaotisk nat, siger vicedirektør Ellen Trolle, Dansk Autohjælp.

Dansk Autohjælp har kørt med fire gange normal bemanding for at få løst opgaverne, der fordeler sig over hele Sjælland.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Hurra! Her kan der komme masser af sne lørdag

LÆS OGSÅ: DMI: Her er der risiko for snestorm lørdag

LÆS OGSÅ: DM i gløgg og 'badass' ski-event: Her er fem ting til weekenden i København

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress