Af - 13/12-15 11:18

Frustrerede pendlere: DSB sender et dårligt signalFrustrerede pendlere: DSB sender et dårligt signal

DSB's nye køreplan træder i kraft i dag, og det vækker frustration blandt rejsende, der føler sig i klemme.

storybild

I dag (den 13. december 2015, red.) overgår DSB til den nye køreplan, K16. (Billede: Polfoto/Arkiv)

'Træls'.

Trine Jørgensen, som jævnligt rejser fra Viborg til København, har nemt ved at sætte ord på, hvordan DSB's nye køreplan – som træder i kraft i dag (søndag, red.) - føles.

LÆS OGSÅ: Ny køreplan smadrer pendleres arbejdsliv

Det er træls, at jeg ikke kan nå frem til klokken 9.30 i København, som jeg plejer. Den nye køreplan betyder, at jeg kommer 30 minutter senere til mine møder. Det er enormt frustrerende, forklarer Trine, der til daglig er næstformand for fagforeningen HK Stat MidtVest.

DSB skriver på deres hjemmeside, at de er 'startet helt forfra' med den nye K16-køreplan, for at få en 'enkel og overskuelig køreplan' med faste minuttal.

Ændringerne får dig flere pendlere – ligesom Trine - til at klage på DSB's Facebookside.

LÆS OGSÅ: Politikere er tæt på beslutning om Femern

'Ja, senere på arbejde og frygt for at man ikke kan nå toget hjem fra Østerport, hvor de har flyttet det hurtiggående fra spor 4 til spor 12, nu med afgang 16.24 (det gik før 16.33) Det betyder at mange af os der har fri kl. 16.00 ikke kan nå det øv øv', skriver en pendler ved navn Bente Toftegaard Kristiansen på siden.

Informationschef i DSB, Tony Bispeskov, har tidligere erkendt over for metroxpress, at der vil være pendlere, der taber med den nye plan.

- Der vil være kunder, der er dårligere stillet med den nye køreplan, og det anerkender vi fuldt ud, men overordnet set tilgodeser den nye køreplan endnu flere kunder end den gamle gjorde, forklarer han.

LÆS OGSÅ: DSB opgraderer: Største forbedring siden Storebælt

Det hjælper dog ikke Trine Jørgensen, der hyppigt rejser til Aarhus og København.

- DSB sender er et dårligt signal. Det virker som om, at DSB favoriserer de rejsende på Sjælland, fordi det skaber problemer for os, som rejser på tværs af landet. Det stiller jeg mig undrende over for, fortæller hun.

37-årige Trine Jørgensen kan ikke nå frem til sine møder i København klokken 09.30, selv om hun tager den tidligste afgang ifølge Rejseplanen.

LÆS OGSÅ: Togkontrollører er klar til at hjælpe DSB med id-kontrol

Hun tager fra Viborg klokken 05.13 og ankommer med den nye køreplan først klokken 10.05 på Københavns Hovedbanegård.


LÆS OGSÅ: Nye toner fra DSB: Vi er parat til at løse id-kontrol

LÆS OGSÅ: Skånetrafiken stopper forsalg af billetter til Sverige

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress