Af Anders Malling Beck - 01/10-15 12:27; Opdateret: 01/10-15 13:04

Regeringen vil flytte 3900 arbejdspladser til 38 byerRegeringen vil flytte 3900 arbejdspladser til 38 byer

Regeringen vil gennemføre den største udflytning af statslige arbejdspladser nogensinde, siger Lars Løkke.

storybild

(Billede: Polfoto)

Regeringen vil bruge 400 millioner kroner på at flytte 3900 arbejdspladser til 38 byer i provinsen. Det er den største udflytning nogensinde, fastslår statsminister Lars Løkke Rasmussen under præsentationen af regeringens plan.

- Regeringen ønsker et Danmark med bedre balance. Derfor bringer vi statslige arbejdspladser tættere på borgerne og virksomhederne. Vi flytter omkring 3900 arbejdspladser. Det er den største udflytning af statslige arbejdspladser nogensinde, siger Lars Løkke Rasmussen.

De 38 byer er placeret i i alt 25 kommunerne, som dermed får et løft i antallet af lokale arbejdspladser. Øvelsen vil især ramme mange statsansatte i København, der enten skal finde nyt job eller flytte til provinsen.

- Vi flytter mere end hver tiende statslige arbejdsplads i hovedstaden til de fire andre regioner, når vi beregner uden at tælle politibetjente, gymnasielærere eller andre med, som nu en gang er, hvor de er, siger Lars Løkke Rasmussen.

FAKTA: Disse statslige institutioner flytter til provinsen

Regeringen vil flytte omkring 3900 statslige arbejdspladser til provinsen. Se den fulde liste over de institutioner, der helt eller delvist skal flytte, og hvor mange stillinger, det drejer sig om:

* Følgende institutioner flytter helt:

Udlændingestyrelsen: 375

Arbejdsskadestyrelsen: 325

Statens Administration: 294

Søfartsstyrelsen: 190

Geodatastyrelsen: 96

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS): 88

Civilstyrelsen: 84

Naturstyrelsen: 81

Færdselsstyrelsen: 65

Danmarks Evalueringsinstitut: 62

Spillemyndigheden: 50

Danmarks Akkrediteringsinstitution: 42

Børnerådet: 16

Danida Fellowship Centre: 15

Nationalt Center for Undervisning i Natur, Teknik og Sundhed: 13

Jagt- og Skovbrugsmuseet: 13

Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane: 11

Statens Værksteder for Kunst: 8

Rådet for Socialt Udsatte: 5

Taksationssekretariatet: 2

* Disse institutioner rykker delvist til provinsen:
Dele af NaturErhvervstyrelsen flyttes: 390

Dele af Banedanmark flyttes til to byer: 310

Dele af SKAT fordeles i byer rundt om i landet: 200

Socialstyrelsen samles på én lokation: 177

Diverse klagenævn med videre samles i ”Klagenævnenes Hus”, herunder Natur- og Miljøklagenævnet og Forbrugerklagenævnet: 162

Dele af Styrelsen for Patientsikkerhed (ny styrelse) flyttes: 100

Dele af Miljøstyrelsen flyttes: 61

Dele af Arbejdstilsynet flyttes: 60

Dele af Energinet.dk flyttes til to byer: 56

Dele af Energistyrelsen flyttes: 51

Dele af Ankestyrelsen flyttes: 50

Dele af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering flyttes: 37

Dele af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (ny styrelse) flyttes til to byer: 37

Dele af Patent- og Varemærkestyrelsen flyttes: 35

Dele af Bygningsstyrelsen flyttes: 32

Dele af Erhvervsstyrelsen flyttes til to byer: 31

Dele af Skatteankestyrelsen flyttes: 25

Øvrige flytninger fra hovedstaden: 250

Kilder: Finansministeriet


LÆS OGSÅ: Dansk Folkeparti vil flytte københavnerjob til landområder

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress