Af - 19/02-16 04:00

Muslimske organisationer samler ulovligt indMuslimske organisationer samler ulovligt ind

To muslimske organisationer har ulovligt samlet millioner ind til Syrien og Palæstina uden tilladelse. -Ganske alvorligt, siger brancheorganisation.

storybild

Syrien ligger i ruiner efter den ødelæggende borgerkrig. (Billede: Polfoto)

Givere kan ikke se, hvor de penge, der er samlet ind af Viomis Aid, er endt. Selv om organisationen har samlet ind siden 2011 og haft TV 2 og Politiken med i Syrien, er der ingen offentlige regnskaber.

Organisationen fortæller, at de først for nylig har opdaget, at det er lovpligtigt at registrere sig hos politi og Indsamlingsnævnet for at samle ind.

I en e-mail skriver formand, Khalid Alsubeihi, at de har bygget to bagerier, to skoler og et center for psykisk syge børn og indsamlet 300 containere med nødhjælp uden tilladelse.

LÆS OGSÅ: Hvert tredje offer i Syrien er barn eller kvinde

‘Det har aldrig været vores hensigt at bryde reglerne, men blot manglende viden om disse regler. Det er ikke for sjov eller pengenes skyld, at vi udsætter vores liv for fare, når vi rejser til Syrien, men for at hjælpe de stakkels mennesker,’ skriver han og oplyser, at de har samlet millioner ind.

Det præcise beløb kender han ikke, men han siger, de har bilag for hver en krone.

Indsamlingsplakat.

Også foreningen Care4Palestine har samlet ind uden tilladelse ved en række events. Foreningen lukkede sin MobilePay-konto, efter metroxpress kontaktede dem.

Formand for brancheforeningen for indsamlingsorganisationer, Isobro, Robert Hinnerskov, siger:

LÆS OGSÅ: Organisation: USA-koalition dræber civile i Syrien

- Jeg synes, det er ganske alvorligt, at man samler ind uden at have en godkendelse og have et offentliggjort regnskab. Jeg frygter simpelthen, at dette eksempel kun er toppen af isbjerget.

Formanden for Indsamlingsnævnet, der har eksisteret snart to år, fortæller, at bøden for at have samlet ulovligt ind er 3.000 kroner:

- Indtil nu har vi sendt en høflig anmodning om at anmelde indsamlingen, så den blev lovlig. Og anmelder de så ikke, så får de en bøde. De bøder er vi begyndt at uddele de første af, siger retspræsident Christian Lundblad.

LÆS OGSÅ: Anklager: 17-årig svensk pige ville slås for IS i Syrien

LÆS OGSÅ: Tyrkisk avis: Syrer identificeret som bombemand i Ankara

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress