Af - 07/01-16 14:04; Opdateret: 07/01-16 14:25

TV: En rappers dagbog fra en flygtningelejr går lige i hjertet på danskerneTV: En rappers dagbog fra en flygtningelejr går lige i hjertet på danskerne

Den danske rapper Ham Den Lange er taget til Grækenland for at arbejde i en flygtningelejr. Hans rapvideo derfra går lige i hjertet på danskerne.

Læs hele teksten til den skarpe debat-rap i bunden af artiklen. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Ham Den Lange med det borgerlige navn Thorbjørn Bech Rossen er bedst kendt for sin freestyle og de skarpe rim spyttet til MC Fight Night. Men lige nu er han populær på Facebook for sine stærke skrevne rim fra den græske ø Leros, hvor han arbejder i en flygtningelejr.

- Det her skal folk høre. Hvert et ord er hundrede procent sandt og en beskrivelse af, hvordan livet er hernede, fortæller rapperen til metroxpress over telefon fra lejren.

Endnu en båd fra Farmakonisi

Her er et halstørklæde så du kan holde varmen habibi

De drømmer bare om fred, jeg ved at chancen er lille

Det uretfærdigt nogen har ingenting, og andre det hele

Vi er på Leros, Lakki, i en flygtningelejr

Hvor bare det at komme til Europa føles som en sejr

Rapperen ankom på øen den 17. december og har planer om at blive der til slutningen af februar. Til daglig hjælper han de mennesker, som flygter fra krig og forsøger at få sig et liv i Europa. Det er et meget lavtpraktisk job, som består i at tage i mod flygtninge – døde som levende – servere mad og vand.

LÆS OGSÅ: Borgmester: Det her er vores største udfordring

Rappen 'Endnu en båd fra Farmakonisi' (græsk ø, hvor 34 flygtninge sidste år druknede ud for, red.), som har fået tusindvis af likes og delinger for videoen, handler om hans arbejde, og den har forskellige formål, fortæller han.

- Det var både for at beskrive, hvordan der er hernede, for at lette mit hjerte og for at skabe noget opmærksomhed omkring det – og skaffe nogle donationer. Jeg er rig i forhold til de mennesker hernede, men jeg er ikke nogen rig rapper, så mine egne penge slipper også op på et tidspunkt, siger rapperen, som modtager donationer fra følgere og fans.

- Både venner, familie, følgere og fans har sendt penge, som jeg prøver at give videre direkte til flygtninge, siger Thorbjørn Bech, som har planer og at oprette en donationsfond, når han kommer tilbage til Danmark. Han mener ikke, at de organisationer, som stiller sig til rådighed er nok.

Noget må ændres ved måden, vi tænker når

håbet det splintrer, bådene kæntrer, de sidder våde og venter

Ja vores stakkels venner, klaprer tænder, frygter det aldrig ender, det ik' bekvemmeligt, det er umenneskeligt, elendigt

LÆS OGSÅ: FN: Flygtningebørn kommer til at lide uden mor og far

- Hver eneste dag står der mennesker i madkøen, og spørger efter mad, og så er vi løbet tør. Og der er ikke nogen, som kan svare på hvorfor.

Selv mener han ikke, at han gør noget ekstraordinært. Han er meget glad for støtten hjemmefra, og har givet de mange rosende ord videre til de mange andre frivillige, som arbejder i lejren.

- Hernede er jeg bare én ud af halvtreds frivillige. En af de ting jeg kan bidrage med er – gennem mine følgere – beskrive, hvad jeg oplever og vække deres empati. Og det har resulteret i nogle penge, så jeg kan supplere hist og her, hvor der mangler, siger rapperen.

Her kan du læse hele rappen:


Endnu en båd fra Farmakonisi

Her er et halstørklæde så du kan holde varmen habibi

De drømmer bare om fred, jeg ved at chancen er lille

Det uretfærdigt nogen har ingenting, og andre det hele

Vi er på Leros, Lakki, i en flygtningelejr

Hvor bare det at komme til Europa føles som en sejr

Her er så mange nye, sultne, trætte

bange, syge og forgrædte

1600 mennesker på noget, der ligner en losseplads

så vi knokler som besat på at være forberedt

for vi venter storm i nat og krydser fingre for ikke at se flere bodybags

der tomme blikke overalt

Jeg prøver at holde tårene tilbage

jeg ved ik' hvorfor, men det føles ekstra hårdt lige i dag

En lille pige savner sin familie, hvor blev de af

jeg tror desværre, jeg kender svaret, håber stormen bliver svag

det sidste vi ønsker er at svigte, passer modværnepligten

For smuglerbådene tjekker ikke for vejrudsigten

Og det betyder flere ved drukne,

servere brødet der lige ved at mugne

de siger shukran, det betyder tak på arabisk

de savner alle deres land, men det at blive var for farligt, det tragisk

Jeg lover det nok skal blive din tur inshallah

1400 mennesker i morgenmadskøen yalla yalla

Muhammmed tager min hånd, tror jeg elsker den lille fuck

donationer slipper op lige om lidt, og det ik så godt

Vi har det hele i overdoser i Ford-Europa

men her sover folk uden for uden soveposer

De spørger om jeg kan hjælpe, der ik' plads nok i teltene

Først børnene, så de syge kvinderne og de ældste

Noget må ændres ved måden, vi tænker når

håbet det splintrer, bådene kæntrer, de sidder våde og venter

Ja vores stakkels venner, klaprer tænder, frygter det aldrig ender, det ik' bekvemmeligt, det er umenneskeligt, elendigt

En kvinde skriger noget til mig, men jeg fatter det ik'

Vi venter på nyankomne med tæpper vandflasker og kiks

Vi spørger betjenten insisterende, om ik' snart vi må udlevere det

han peger på pistolen for at markere, han ik' vil diskutere

det er så virkeligt, du først rigtigt fatter det, hvis du ser

så kom her ned, og hjælp i stedet for din næste ferie

LÆS OGSÅ: Borgmester trækker grænsen: Her er næsten hver tiende en asylansøger

Den græske ø, Ham Den Lange arbejder på, ligger ud for den Tyrkiske grænse, hvor flygtninge kommer i både fra.

LÆS OGSÅ: Nye regler kan holde børn i krigszone i flere år

LÆS OGSÅ: 27 døde flygtninge er skyllet op på Tyrkiets kyst

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress