02/12-15 07:28

Dansk-produceret dokumentar er stadig med i Oscar-kapløbDansk-produceret dokumentar er stadig med i Oscar-kapløb

"The Look of Silence" er opfølgeren til den Oscar-nominerede "The Act of Killing" og er nu blandt de 15 sidste.

storybild

(Billede: Polfoto)


Den dansk-producerede dokumentarfilm "The Look of Silence", der er instrueret af Joshua Oppenheimer, er fortsat med i kampen om at vinde en Oscar ved den prestigefyldte prisuddeling, der finder sted i Los Angeles til februar.

Filmen, som er en opfølger til "The Act of Killing", er blandt de 15 dokumentarfilm, der foreløbig er udvalgt blandt 124 film.

Det oplyser Det Amerikanske Filmakademi i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Oscar-vært bruger børn i nuttet tøj-comeback

LÆS OGSÅ: Snu mega-stjerne sneg sig med på selfie

Feltet skal skæres ned til fem film, der officielt bliver nomineret til en Oscar. Det lykkedes for "The Act of Killing", der var nomineret i 2014, men dog ikke vandt.

Begge film handler om det indonesiske folkemord i 1965-1966, hvor flere end 500.000 mennesker mistede livet.

I "The Look of Silence" vender Joshua Oppenheimer kameraet mod ofrene, hvor han i "The Act of Killing" fulgte de aldrende bødler fra folkemordet.

Joshua Oppenheimer er en amerikansk-britisk filminstruktør, der er bosiddende i København.

"The Look of Silence" er produceret af Signe Byrge Sørensen og har også dansk fotograf og klipper.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: TV: Den røde løber på 60 sekunder

LÆS OGSÅ: Oscar-vært stjal showet: Er han dette års virkelige 'vinder'?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress