Af - 28/04-16 15:01; Opdateret: 28/04-16 15:15

Q: 'Hvis man troede, at Venstre vil det bedste for miljøet, er man nu blevet klogere'Q: 'Hvis man troede, at Venstre vil det bedste for miljøet, er man nu blevet klogere'

Nye mails er et sælsomt og syret indblik i en nærmest familær relation mellem daværende minister og lobbyister, mener politisk analytiker Henrik Qvortrup

storybild

Henrik Qvortrup. Arkivfoto (Billede: POLFOTO / Sofia Busk)

De mails mellem tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen og landbrugslobbyen Bærdygtigt Landbrug, som metroxpress i dag har offentliggjort får politisk analytiker Henrik Qvortrup til at spærre øjnene op.

- Jeg synes, det er et sælsomt og lidt syret indblikt i en nærmest familiær relation mellem mellem lobbyister og en minister. Det er et klart vidnesbyrd om, at her er fobindelser, som er tættere, end hvad man i al naivitet måske troede, der var mellem proffessionelle politikere og interesseorganisationer, siger han.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Så tæt var minister med landbrugs-lobby

I korrespondancen skriver Eva Kjer blandt andet direkte med lobby-formandens kone. Der tales også om at samarbejdet skal holdes hemmeligt. I det hele taget er omfanget overraskende, mener Qvortrup.

- Jeg studser især over, hvor meget tid ministeren åbenbart afsætter til at forholde sig til noget, der helt indlysende er et partsindlæg, og hvor magtpåliggende det er for hende, et de skal føle sig tilfredse og serviceret.


LÆS OGSÅ: Lobbyister: Derfor skulle samarbejdet være hemmeligt

Naturfredningsforeningens præsident udtaler i dagens metroxpress, at hun nærmest ikke troede, det kunne passe, da hun så dokumenterne, idet de aldrig har kunne få direkte taletid med ministeren.

Qvortrup mener da også, at den tidligere ministers korrespondance fuldstændig udstiller regeringen miljøprofil:

- Hvis nogen gik rundt og troede, at Venstre var drevet af, hvad der var nøgtern set var bedst for miljøet, så er man nu blevet noget klogere af at læse det her. De her mails er jo et et udtryk for, at det vejer tungest at please landbruget og Bæredygtigt Landbrug. Det tror jeg faktisk vil komme bag på mange, siger han og understreger, at mailsene havde været 'katastrofale' for Eva Kjer, hvis de var kommet frem, inden hun altså alligevel endte med at måtte gå af som minister i den såkaldte 'gylle-gate' hvor De Konservative mistede tilliden til hende.

Eva Kjer Hansen har ikke ønsket at udtale sig om sagen til metroxpress. Du kan se korrespondancen her:






















Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress