Af - 30/11-15 08:42

Radikale trækker  børnepornoplakat med fejl tilbageRadikale trækker børnepornoplakat med fejl tilbage

Radikale trækker valgplakat tilbage efter metroxpress-artikel og lover at rette fejl.

storybild

(Billede: Radikale)

Få dage før valget om det danske retsforbehold på torsdag trækker Det Radikale Venstre en valgplakat tilbage for at rette teksten.

Det sker, efter metroxpress for godt en uge siden kunne fortælle, at stort set intet af det, som stod i plakatens to linjers tekst om Europol og børneporno passede.

Ingen af de 19 sigtede danskere, De Radikale henviste til, var bagmænd, Europol bidrog ikke til opklaringen i Danmark, og ingen af de anholdte var i en børnepornoring.

Det var nemlig dansk politi, der i en aktion i 2011 stod for hele opklaringen af pædofile i operation Icarus, der førte til 112 anholdelser i 22 europæiske lande – Europol koordinerede, hvornår man skulle slå til, men det var dansk politi, der opklarede sagen. Det bekræftes af chefen for Europols center for cybercrime.

Det Radikale Venstres pressechef Andreas Hemmeth oplyser til metroxpress, at partiet nu vil ændre teksten på valgplakaten, så det inden valget fremgår, at der var 112, som blev anholdt i sagen i hele Europa. Og at Europol ikke opklarede, men koordinerede aktionen.

LÆS OGSÅ: Europol-chef skyder radikal plakat ned

LÆS OGSÅ: Huxi Bach: - Nu stemmer jeg nej i ren trods

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress