Af Marc Nicholas Thygesen - 24/03-15 13:27; Opdateret: 24/03-15 14:03

Bizart afbud rammer Lars Olsen og FærøerneBizart afbud rammer Lars Olsen og Færøerne

Det færøske landshold må undvære holdets anfører til EM-kvalifikationskampen mod Rumænien. Han skal arbejde.

storybild

(Billede: Thanassis Stavrakis)

Færøerne overraskede hele fodboldeuropa tilbage i november, da holdet sensationelt besejrede de tidligere europamestre Grækenland på udebane i EM-kvalifikationen.

LÆS OGSÅ: Dansk-svensk målmand har valgt side – udtages til landsholdet i dag

Søndag skal Færøerne, der trænes af danske Lars Olsen, forsøge at levere endnu en sensation i kvalifikationen ude mod Rumænien, men holdet må undvære anfører Frodi Benjaminsen. Et afbud i den mere kuriøse afdeling.

- Frodi er oprindeligt tømrer, men har taget ny uddannelse i Danmark hen over vinteren. Han skal være fængselsbetjent og startede i nyt job i går (mandag, red.), og han synes, det ville være skidt at melde afbud så tidligt på sit nye arbejde, fortæller Lars Olsen til bold.dk.

LÆS OGSÅ: Grækenland fyrer landstræner efter færøsk blamage

Han må i forvejen undvære en anden profil i form af Hallur Hansson, der til dagligt tørner ud for Vendsyssel i den danske 1. division. Hans afbud skyldes dog karantæne.

LÆS OGSÅ: Robins optur: I aften Atletico - i morgen det danske landshold?

Afbuddet fra anfører Benjaminsen ærgrer naturligvis Lars Olsen, men han vil ikke beklage sig.

- De ting må man acceptere som landstræner for et land, hvor der ikke er fuldtidsprofessionelle. Jeg har været ude for det før – ikke med ham, men nogle af de andre – og det må man respektere. De lever af deres civile arbejde, siger Olsen og understreger, at han kendte vilkårene, da han takkede ja til jobbet i sin tid.

Færøerne ligger efter fire kampe næstsidst i kvalifikationsgruppe F med tre point. Den kommende modstander fra Rumænien fører gruppen med 10 point.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress