Af - 02/06-16 04:00; Opdateret: 02/06-16 07:30

Politiet registrerer rekordmange voldtægterPolitiet registrerer rekordmange voldtægter

Politiet har aldrig registreret så mange anmeldelser for voldtægt som i årets første tre måneder. En del af stigningen skyldes, at politiet før ikke medtog alle sager. Men også flere sigtes.

storybild

Rekordantal: Knap to kvinder anmeldte en voldtægt til politiet hver dag i årets første tre måneder – eller 173 samlet – viser politets tal for årets første kvartal.

Det er 66 procent mere, end politiet normalt registrerer – og noget mere end de 158, der ifølge politiet anmeldte en voldtægt i snit i de første seks måneder af årene 2012 til 2014.

En del af stigningen skyldes, at politiet – efter artikler i metroxpress og kritik fra Rigsadvokaten sidste efterår – er begyndt at registrere sager, som før blev kaldt undersøgelsesnumre. Det er sager, hvor politiet aldrig har sigtet en person.

LÆS OGSÅ: Hvert tredje offer når ikke at anmelde voldtægt i tide

Men også antallet af sigtelser for voldtægt er steget fra 274 i 2013 til 327 i 2015.
»Det er positive tegn og tyder på, at politiet er begyndt at tage sagerne mere seriøst, når flere bliver sigtet for voldtægt. Det er virkeligt positivt, hvis vi nu får nogle reelle tal for, hvor mange voldtægter der bliver anmeldt,« siger teamleder Stinne Bech fra Amnesty.

Rigspolitiet anerkender stigningen.

- Den altovervejende grund til den store stigning er nok, at vi er begyndt at registrere sagerne anderledes. Noget kan også skyldes det store fokus, der har været på voldtægter, der måske kan få flere til at anmelde, siger politiinspektør Michael Kjeldgaard fra Nationalt Efterforskningscenter.

LÆS OGSÅ: Voldtog i søvne og slap for straf - nu voldtager han igen

Justitsministeriet har nedsat en følgegruppe, der skal holde øje med området i forbindelse med den netop vedtagne voldtægtspakke. Enhedslistens formand beder om svar.

- Det er selvfølgelig en mulighed, at antallet af voldtægter er steget. Jeg håber, at det er et udtryk for, at flere anmelder. Men jeg vil under alle omstændigheder stille spørgsmål til justitsministeren, skriver Pernille Skipper.

LÆS OGSÅ: Nu hæves straffen for voldtægt

LÆS OGSÅ: Falske voldtægtsanklager skal koste længere tid bag tremmer

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress