Af - 08/10-15 08:35; Opdateret: 08/10-15 09:03

Flygtninge overlever på hjælp fra private danskereFlygtninge overlever på hjælp fra private danskere

Halveringen af integrationsydelsen betyder som frygtet, at flygtninge ikke har råd til bolig.

Bildstrecke im Grossformat »

Regeringen gennemførte 1. september en stramning af integrationsydelsen, så den nu er næsten halveret. Indgrebet betyder, at kommunerne nu kæmper en hård kamp for at finde boliger, som flygtningene har råd til.

Det oplyser Kommunernes Landsforening (KL), som allerede inden indgrebet advarede om, at det ville ske.

- Det er en kæmpe opgave, og der er ingen tvivl om, at det koster en hel masse ekstra arbejde i kommunerne. For det er svært, siger Birger Mortensen, chefkonsulent i KL.

LÆS OGSÅ: Syrisk arkitekt: Jeg vil ikke have penge - jeg vil tjene dem

Mindst syv kommuner beder nu private borgere om hjælp med midlertidig indkvartering, indtil der er fundet noget permanent til flygtningene, der hovedsageligt kommer fra Syrien.

I nogle tilfælde placeres flygtninge i lejligheder, de ikke kan betale, og så må de vende sig mod private danskere for at få en hjælpende hånd.

- Når mine faste udgifter er betalt, har jeg 500 kroner tilbage til transport til sprogskolen og mad, siger 27-årige Jihad Abdulrahmen, som flygtede fra Aleppo i Syrien i 2012, og nu er blevet placeret i en ældrebolig i Kruså i Sønderjylland.

LÆS OGSÅ: Børn overladt til sig selv: Ingen hjælp til flygtninge i København

Hans lejlighed er tom på nær en madras, han har fået af kommunen, samt et bord og tre stole, han har fået af sin 85-årige nabo. Hans kontakt med omverdenen er begrænset til en gammel telefon.

- Man kan godt blive lidt opgivende, for jeg bruger fem timer om dagen på transport til skolen, og når jeg kommer hjem, har jeg kun råd til en rugbrødsmad og en kop te inden jeg går i seng, siger han til metroxpress.

LÆS OGSÅ: ‘De har en lys fremtid’

KL bekræfter, at den nye ydelse til flygtninge ikke som udgangspunkt giver dem mulighed for fast bopæl, mens de bliver integreret.

- I langt de fleste tilfælde kan flygtninge først få permanent bolig, når de har fået arbejde. Derfor er det vigtigt, at alle spiller med - også arbejdsgiverne, siger chefkonsulent Birger Mortensen til metroxpress.

27-årige Jihad fra Syrien har fået opholdstilladelse i Danmark, og kommunen har skaffet en lejlighed til ham. Desværre...

Posted by Hjælp En Flygtning on Wednesday, October 7, 2015

LÆS OGSÅ: Ekspert: Russiske bomber sender flere syriske flygtninge mod Danmark

LÆS OGSÅ: Flere end 30.000 deltog i fakkeloplyst flygtninge-optog

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress