Af - 15/04-15 14:07

- Min søn har ikke været i skole i et år - ingen hjælper- Min søn har ikke været i skole i et år - ingen hjælper

Ensom og ulykkelig: 13-årige Dion har autisme, men kan ikke komme i specielklasse på grund af den nye skolelov.

storybild

Marianne og Dion Nørgaard er overladt til sig selv. Den enlige mor er blevet fyret fra sit arbejde, fordi hun er nødt til at passe sin søn i dagtimerne. (Privatfoto)

Den nye skolelov har betydet store ændringer for mange, men for 13-årige Dion Nørgaard og hans mor, Marianne Nørgaard, som bor i Vodskov i Nordjylland, har den ændret alt.

Dion Nørgaard har autisme og kan ikke fungere i en almindelig klasse, og derfor har han ikke været i skole i et helt år. Han kan ikke komme i specielklasse på grund af de nye regler om 'inklusion'.

LÆS OGSÅ: Autistiske børn holdes hjemme fra skolen

Marianne, som er enlig mor, er blevet fyret fra sit arbejde, fordi hun er nødt til at blive hjemme og passe ham, og hun ved endnu ikke, hvornår der kommer en løsning på den triste situation.

- Problemet er, at Dion brugte al sin energi på at passe ind i klassen, og når han så kom hjem, brød han sammen. Men det eneste tilbud vi har fået om hjælp fra skolen er, at han kan blive indsluset i samme klasse igen. Det vil jeg ikke byde ham, siger Marianne Nørgaard.

LÆS OGSÅ: Autistiske Simon blev nægtet adgang til Legoland

- Jeg er meget spændt på fremtiden, for vi ved simpelthen ikke, hvad der skal ske. Han får jo ingen undervisning, og fagligt er han på 2. klasses niveau, siger hun til metroxpress.

Dokumentation: Børn med autisme bliver syge af at gå i skole.

Nu sidder Dion hjemme hver dag, hvilket har gjort ham ensom.

- Han får aldrig besøg, for de gamle klassekammerater har simpelthen glemt ham. Det er han ked af, siger Marianne Nørgaard.

LÆS OGSÅ: 11-årig autist træder ind i klasseværelse og overrasker alle med denne tegning

Problemet er langt fra enkeltstående, oplyser Landsforeningen Autisme.

- Denne sag får alt til at stritte på mig. Det er et faktum, at børn med autisme bliver syge af at gå i skole. De får typisk stress, angst, laver selvskade og udvikler aggression, siger foreningens formand Heidi Thamestrup.

En ny undersøgelse foretaget af Landsforeningen Autisme viser, at 91 ud af 216 'inkluderede' børn med autisme lider af stress og skolevægring.

Aalborg Kommunes skolechef Jakob Ryttersgaard kender til sagen om 13-årige Dion, men må ikke kommentere på konkrete sager.

Han opfordrer i stedet til at man undersøger sine muligheder i den slags tilfælde.

- Hvis et barn ikke vurderes til at have behov for specielklasse, er der ankemuligheder, hvor afgørelsen kan komme i klagenævnet, siger han til metroxpress.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) holder man fast på, at autistiske børn som udgangspunkt skal gå i almindelige skoleklasser.

”Det er vores generelle holdning, at elever med særlige behov skal undervises i den almindelige folkeskole, og færre elever skal modtage undervisning i specialklasser og specialskoler. Målet er at skabe læring og trivsel for alle børn. Men det her ER en vanskelig omstilling, og vi anerkender, at det kan opleves som vanskeligt – for børnene med autisme og for deres forældre,” skriver souschef i KL's Center for Børn og Uddannelse, Dorthe Møller, i en mail til metroexpress.

”Derfor er KL optaget af at være i løbende dialog med organisationer, der repræsenterer børn med særlige behov, med det formål at blive klogere på, hvad udfordringerne er, og hvad der skal til for, at vi lykkes. Landets kommuner og skoler arbejder for at få det til at lykkes så godt som muligt, men det er en proces, hvor det kan tage tid at finde de gode løsninger. Der tror vi netop, at organisationerne har en viden om, hvad der kan skabe et godt læringsmiljø, hvor også børn med autisme lærer og trives. En god skole for alle er en sag, der har høj prioritet i kommunerne, og heldigvis er der mange eksempler rundt i hele landet på, at det går godt,” skriver hun.


LÆS OGSÅ: 5-årig imponerer hele kunstverden med sit unikke talent

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress