Af Ritzau - 24/11-16 15:02

Morten Helveg overvejer erstatningssag efter Se og Hør-domMorten Helveg overvejer erstatningssag efter Se og Hør-dom

Den radikale politiker Morten Helveg Petersen er tilfreds med, at Se og Hør-sagen er blevet kørt efter bogen.

storybild

Morten Helveg var en af de kendte, som den såkaldte tys-tys-kilde udleverede kreditkortoplysninger om. Arkivfoto. (Billede: Free/Pressefoto)

Dommen i Se og Hør-sagen har sat punktum for et langt forløb for EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen (R).

Han var en af de kendte, som den såkaldte tys-tys-kilde udleverede kreditkortoplysninger om.

- Jeg er tilfreds med, at det har kørt efter bogen, og at domstolen har truffet en dom. Det er det, vi har et retssystem til, siger han.

Efter det i 2014 kom frem, at Se og Hør via en kilde hos Nets havde haft adgang til en række kendtes og kongeliges kreditkortoplysninger, valgte den radikale politiker at anmelde udgiveren Aller til politiet.

- Det har været vigtigt for mig, at domstolene var inde og prøve det her, og at politiet gik ind i sagen og behandlede den efter alle bogens regler, siger han.

- Det er så krænkende, at medier på den måde har uretmæssigt tilegnet sig oplysninger.

Morten Helveg Petersen overvejer, om han skal rejse en erstatningssag mod Aller.

Det samme gør journalist Line Baun Danielsen, som også fik sine private oplysninger udleveret af tys-tys-kilden til Se og Hør.

Torsdagens afgørelse i Se og Hør-sagen førte til domme til blandt andet tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup, der fik en fængselsstraf på et år og tre måneder. Heraf er tre måneder ubetinget.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress