Af - 27/06-16 04:00

Fortrolig rapport afslører: Kommunen løj om drab på bostedFortrolig rapport afslører: Kommunen løj om drab på bosted

Københavns Kommune har løjet over for borgere og regeringen om risikovurderinger og politi, efter 72-årig dræbte ansat med kniv på bosted, fastslår to fortrolige rapporter.

storybild

Dorthe Christiansen blev begravet fra Gentofte Kirke. (Billede: Scanpix)

Beklager, beklager, beklager.

Københavns socialborgmester, Jesper Christensen (S), undskylder, at kommunen har talt usandt til både borgere og minister, efter en 72-årig skizofren mand i december 2013 dræbte den 37-årige sosu-assistent Dorthe Christiansen med en kniv.

- Det er uheldigt, at vi har givet upræcise og fejloplysninger. Vi har indskærpet og beklager, siger han.

Det sker, efter metroxpress i dag kan afsløre indholdet af to fortrolige rapporter fra kommunens borgerrådgiver og advokatfirmaet NorrbomVinding.

Den første rapport fra januar 2016 slår fast, at kommunens ledelse har talt usandt i pressen, til Folketinget og Socialministeriet. Det var ikke korrekt, at der var foretaget risikovurderinger, og kommunen havde talt usandt om antallet af politianmeldelser på Ringbo.

Advokatrapporten kritiserer flere navngivne medarbejdere, men fastslår, at man ikke kan ‘placere et tjenstligt ansvar’.
Blandt andet fordi den daværende direktør, Anette Laigaard, er stoppet den 1. marts. Hun ønsker ikke at kommentere sagen over for metroxpress.

Kommunen har siden skrevet en undskyldning til Socialministeriet.

Lektor i forvaltningsret fra Aalborg Universitet Sten Bønsing siger:

- En embedsmand skal tale sandt og fyldestgørende. Så det er selvfølgelig alvorligt, hvis vedkommende ikke har talt sandt.

Formanden for FOA, Dennis Kristensen, beder om et møde:

- Jeg er rystet. Det, som står i rapporten, er i direkte modstrid med, hvad embedsmænd har sagt til os. Jeg har brug for et møde med borgmesteren, hvor jeg kan se ham i øjnene, så jeg kan se, om man kan stole på det, kommunen siger. Nu har vi lige haft et drab mere i marts. Talte de også usandt her, spørger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress