Af Ritzau - 07/06-16 13:17

Politikvinde får fængsel for at vise fange fødsel på iPadPolitikvinde får fængsel for at vise fange fødsel på iPad

Betjent får 20 dages betinget fængsel for embedsmisbrug efter hun hjalp arrestant med kontakt til familie

storybild

Byrådsmedlem og politibetjent Linda Sommer lod en mand i arresten i Maribo følge med i en fødsel på sin mobiltelefon. (Billede: Lolland Kommune/Pressefoto)

Politibetjent og lokalpolitiker Linda Sommer brød loven, da hun lod en arrestant i Maribo overvære sit barns fødsel via en iPad.

Retten i Nykøbing Falster har tirsdag straffet den 50-årige kvinde med 20 dages betinget fængsel i sagen for misbrug af sin stilling.

LÆS OGSÅ: Betjent tiltales for at lade indsat se barns fødsel

Afgørelsen falder, selv om retsmødet har været noget kaotisk. Blandt andet har forsvarsadvokat Torben Koch slet ikke udtalt sig i retten.

Hovedpersonen, Linda Sommer, forlod retsmødet, inden det for alvor gik i gang. Retten ville nemlig ikke aflyse sagen, på trods af hun har fået både en psykolog- og en lægeerklæring, der konkluderer, at hun er ude af stand til at afgive forklaring.

Det fik hende til at udvandre, og hendes advokat Torben Koch har forholdt sig tavs under både vidneafhøringer og procedure. Men sagen er alligevel blevet gennemført.

Ifølge anklager Anja Lund Liin har betjenten forsømt sine opgaver, da hun gentagne gange har hjulpet en arrestant med tilknytning til Bandidos-miljøet til at få besøg fra pårørende uden at følge reglerne.

Hun arrangerede både besøg fra den gravide kæreste og hans far. Hun sørgede også for, at arrestanten via en videotelefonsamtale kunne følge med, da kæresten skulle føde i maj 2015.

- Hun fik et alt for familiært forhold til dem. Det er sikkert en god gerning, men arrestanten er en del af en højspændt Bandidos-sag. Derfor er politiet nødt til at vide, hvem han er i kontakt med, sagde Anja Lund Liin i sin procedure.

Arrestanterne har kun tilladelse til at få overvågede besøg tre gange om ugen, og al korrespondance med omverdenen skal gennemlæses af politiet.

Alligevel viser betjentens private kalender og sms-korrespondancer, at hun har været i hyppig kontakt med den varetægtsfængsledes pårørende for at planlægge besøg uden for almindelig besøgstid.

Dog er ingen af visitterne registreret i det officielle system, der skal holde et vågent øje med om reglerne overholdes.

- Linda Sommer er udmærket klar over, at hun er på glatis, for hun har ikke registreret besøgene. Desuden kan man også undre sig over, at de er afholdt i hendes fritid, lød det fra anklageren.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress