Af - 23/10-16 19:22

Børn i svære skilsmissesager skal have egen 'advokat'Børn i svære skilsmissesager skal have egen 'advokat'

I bestræbelserne på at styrke børnenes stemme i svære skilsmissesager har Statsforvaltningen, Børns Vilkår og Egmont Fonden i knap to år kørt et forsøg med en bisidderordning

storybild

RB plus. Arkivfoto: Skilsmisse skal læres for børnenes skyld. Stadig flere kommuner tilbyder forældrekurser i, hvordan de tager sig bedst muligt af børnene ved en skilsmisse. Til gavn for både børn og kommunernes økonomi. Arkivfoto: RB PLUS ARKIVFOTO Birgitte Dejgaards samtalegrupper for skilsmissebørn- Se RB 23/4 2015 07.12. Rekordmange skilsmisseforældre hiver modparten i fogedretten, men fogeden rykker kun ud i meget få tilfælde. (Foto: Flemming Krogh/Scanpix 2015) (Billede: Flemming Krogh)

Godt hver tiende skilsmisse ender i en bitter strid mellem forældrene, og tusindvis af børn risikerer at ende som de store tabere. Et politisk flertal vil derfor nu give børn fanget i konfliktfyldte skilsmisser deres egen 'advokat' i skikkelse af en uafhængig bisidder.

Det skriver Berlingske mandag.

Statsforvaltningen behandler årligt omkring 25.000 skilsmisser. Det kan dreje sig om vejledning og konkrete uenigheder, men i 10-15 procent af sagerne er der tale om særligt konfliktfyldte skilsmisser.

I disse sager skyldes konflikten oftest uenighed om retten til barnet eller samværet med barnet.

Når forældrenes konflikt er blevet en sag for myndighederne, kan barnet blive indkaldt til børnesamtale i Statsforvaltningen. På den baggrund har de børnesagkyndige i Statsforvaltningen hvert år op mod 3.000 børnesamtaler, men det har ifølge undersøgelser vist sig svært for mange børn i den situation at fortælle en fremmed børnesagkyndig om deres tanker og ønsker, når de er klemt mellem mor og far.

Der er eksempler, hvor ikke færre end 30 myndighedspersoner har været inde over en konfliktfyldt skilsmissesag.

I bestræbelserne på at styrke børnenes stemme i disse skilsmissesager har Statsforvaltningen, Børns Vilkår og Egmont Fonden i knap to år kørt et forsøg med en bisidderordning. Bisidderen – en uvildig person som en socialrådgiver eller en person med en anden relevant faglig baggrund – skal fungere som barnets 'advokat' uden hensyn til forældrenes meninger.

Resultaterne af forsøgsordningen med flere end 200 børn får nu et bredt politisk flertal på Christiansborg til at ønske at udbrede bisidderordningen og gøre den permanent. Det er Liberal Alliances socialordfører Laura Lindahl, der bærer kravet til forhandlingsbordet i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

- Jeg vil sikre, at børn, der er involveret i konfliktfyldte skilsmisser, får en fast bisidder, der kan fungere som barnets 'advokat' før, under og efter sagsbehandlingen i Statsforvaltningen, siger hun til Berlingske.

Hidtil har barnet kunnet medbringe et familiemedlem som bisidder, men Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard, bifalder en ordning med en uafhængig person.

- Når vi får konfliktsagerne, er det ofte godt, at en neutral, professionel person på afstand af alle følelserne kan vejlede barnet, siger hun til Berlingske.
Socialdemokratiets socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil mener, det er 'en god idé' at udbrede bisidderordningen, ligesom Venstres socialordfører Carl Holst 'har fulgt forsøgsordningen med interesse'.

Bisidderordningen forventes at koste mellem 1,2 og 1,5 mio. kroner om året.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress