Af - 16/05-16 15:44; Opdateret: 16/05-16 18:28

Kongehuset: Her er sandheden om prins Henriks flytningKongehuset: Her er sandheden om prins Henriks flytning

Prins Henrik flytter hjem til Frankrig, skriver ugeblad.

Bildstrecke im Grossformat »

Prins Henrik vil ifølge et ugeblad trække stikket og flytte til sit vinslot i Frankrig. Kongehuset afviser, og royale eksperter vurderer, at historien er gammel fransk vin på nye flasker.

Det skriver Her og Nu mandag.

Amalienborg skal skiftes ud med de vante rammer i Chateau de Cayx, lyder det fra ugebladet Her og Nu mandag, der mener at vide, at dronning Margrethes husbond vil nyde den pension, som blev annonceret under nytårstalen, under sydligere himmelstrøg. Det skulle være på mere permanent basis med en prøveperiode over sommeren.

LÆS OGSÅ: Medie melder om panik i kongehuset: Prins Henrik flytter fra Daisy

Mandag eftermiddag afviser Kongehuset dog, at prins Henrik flytter til Cayx overfor metroxpress.

Historien, der i øvrigt er uden kilder eller citater fra den royale familie, er en gratis omgang mener to kongehuseksperter. Begge mener, at længere ophold på slottet har ligget i kortene i årevis.

- Det er en spekulationshistorie. Prins Henrik har i mange år haft planer om, at ende sine dage i Frankrig. Det har han aldrig lagt skjul på overfor venner og familie, lyder det fra Trine Villemann, der selv skrev om Prinsens ønske i sin bog '1015 København K - Et kærligt/kritisk portræt af kongehuset' fra 2007.

Royal reporter hos Billed Bladet Trine Larsen vurderer, at det er helt naturligt, hvis Prins Henrik bruger mere tid på sit elskede vinslot, når han nu ikke behøver at bistå majestæten i sine pligter.

LÆS OGSÅ: Hele den royale familie fejrer dronningen på balkonen

Det er helt normalt, at prins Henrik er i Frankrig over sommeren.

- Han er allerede dernede før og under vinhøsten, og så besøger dronningen ham uden at det er noget, der står i den officielle kalender. Der er intet nyt i den artikel for os, der følger Kongehuset, siger Trine Larsen fra Billed Bladet til metroxpress.

Den franske sol har da heller ikke trukket mere i prins Henrik end at han stadig har opholdt i Danmark så sent som i weekenden.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Prinsen viser at dronningen nu er alene på tronen

Hjemegnen i Cayx betyder dog noget særligt for dronningens husbond. Det er der ingen tvivl om.

- Prins Henrik har aldrig lagt skjul på, at selvom han ved, at han skal begraves i Roskilde - så hører hjertet hjemme i Frankrig,

Lyder det fra journalist og forfatter Trine Villemann overfor metroxpress.

LÆS OGSÅ: Kongehuset ændrer Henriks titel: Se den her

Hun understreger også, at et ryk ville rejse en del spørgsmål angående prins Henriks årpenge fra staten, der ikke må hæves fra udlandet. Apanagen lyder for tiden på 7,84 millioner kroner om året for den pensionerede prins, Det svarer til en tiendedel af dronningens penge til at holde det kongelige hus for.

LÆS OGSÅ: Kongehuset søger Facebook-chef: Se om du lever op til kravene

LÆS OGSÅ: Prins Henrik-effekten: Swingerklub nyder godt af prinsgemalen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress