Af - 20/10-16 16:09

Politiet: Hundeloven er vidtrækkendePolitiet: Hundeloven er vidtrækkende

Politiet afkræver ejeren beviser, hvis der er mistanke om, at en hund indeholder spor af en ulovlig race, og den derfor skal aflives, fortæller politikreds, som kalder hundeloven ‘vidtrækkende’.

QUIZ: Kan du se den ulovlige hund?

Ejerne gambler med hundens liv, hvis de ikke har udførlige beviser for, at den ikke indeholder spor af en ulovlig race. For politiet tager hunden, hvis der er mistanke om, at den er ulovlig, og så ligger bevisbyrden hos ejeren, som ofte står i en umulig situation og ender med at lade hunden aflive.

Det fortæller juridisk specialkonsulent Torben Aasborg fra Midt- og Vestjyllands Politi.

- Hvis man ikke har sikret sig, at man har stamtavler på hundens forældre, så må man jo også være parat til at stille sig til ansvar for det. Vi er bare den udøvende myndighed i de her sager. Men loven er vidtrækkende, det er der ingen tvivl om, siger han.

LÆS OGSÅ: Dyrlæger kritiserer politiets beviser mod ‘ulovlige’ hunde

Som metroxpress tidligere har beskrevet, har landets førende dyrlæger flere gange over for politiet slået fast, at man ikke ud fra et billede eller en fysisk undersøgelse kan sige, om en hund indeholder spor af en ulovlig hunderace. Alligevel bygger politiet sin begrundede mistanke på netop at undersøge hunden.

Vi kigger på hundens hals, ører, om den er lavbenet og så videre. Vi ser på, om det minder om en af de ulovlige hunde som for eksempel en Amstaff, siger Torben Aasborg, som medgiver, at undersøgelserne ikke siger noget om hundens race.
- Der er bred enighed om, at man ikke nødvendigvis kan sige noget ud fra det visuelle. Men loven er formuleret, som den er: Hvis vi får en mistanke om, at en hund kan indeholde noget ulovligt, så er det op til hundeejeren at bevise, at det ikke er sådan.

“Det ville være så dejlig nemt, hvis man bare kunne tage en blodprøve eller lave en undersøgelse, der kunne sige helt klart, om hunden var ulovlig, men det kan man ikke. Derfor ser man på, hvem der er den nærmeste til at fremskaffe dokumentation, og det er jo ham, der har købt hunden."

LÆS OGSÅ: Frigg og Marley har siddet i et bur i 766 dage

LÆS OGSÅ: Danmark afliver en ‘ulovlig’ hund hver fjerde dag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress