Af - 18/06-15 17:06; Opdateret: 18/06-15 18:45

Valgsted måtte tilkalde politi mod partilederValgsted måtte tilkalde politi mod partileder

Et valgsted i Avedøre tilkaldte politiet, fordi Nationalpartiets leder ville have tv-kamera med ind uden tilladelse.

storybild

Det lykkedes til sidst de tre brødre at få gennemtrumfet deres vilje. (Billede: Privatfoto)

Det endte i et større skænderi med de valgtilforordnede på to valgsteder på Københavns vestegn, da Nationalpartiets formand og næstformand, der er brødre, her til eftermiddag skulle stemme sammen med deres tredje bror.

På et af valgstederne endte de med at tilkalde politiet.

- Det endte i en skænderi med lederne af valgstedet begge steder med meget dårlig stemning i 20-30 minutter. På et tidspunktet kontakter de valgtilforordnede politiet. De ankommer dog først, da vi er på vej væk fra stedet, siger Kashif Ahmad, leder af Nationalpartiet, til metroxpress.

Nationalpartiet er blandt andet kendt, fordi digteren Yahya Hassan stiller op for dem i Østjylland. Problemet var, at Nationalpartiet havde taget tv-hold, uden de havde søgt om lov på forhånd - blandt andet svensk Tv4 og en dokumentarfilmfotograf.

Det endte i skærmydsler både på det valgsted, han selv skulle stemme, og på det sted hvor Kashif Ahmads to brødre, hvor den ene er næstformand i partiet, skulle sætte sine kryds.

- Det fik lederen af valgstedet og de valgtilforordnede til at reagere ganske voldsomt. De sagde det var ulovligt. Og hver gang vi bevægede os tre meter længere ind, så kom der endnu en valgtilforordnet til, siger Kashif Ahmad.

Begge gange må han kontakte kommunaldirektøren, der til sidst får givet den nødvendige tilladelse til at filme på stedet.

- Jeg vil tage det her op, når valget er overstået i byrådet. Jeg kan jo se, at andre politikere har mødt op med tv-hold, så skal jeg vel også have lov, siger Kashif Ahmad.

Københavns Vestegns Politi bekræfter overfor metroxpress, at de blev tilkaldt til et valgsted, hvor der angiveligt blev filmet ulovligt, men de traf ikke nogen, da de ankom til stedet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress