17/03-15 00:16

Danske elever evakueret efter brand i norsk lejrskoleDanske elever evakueret efter brand i norsk lejrskole

Ingen er kommet alvorligt til skade under voldsom brand lørdag aften i Norge.

95 danskere er blevet evakueret under et lejrskoleophold i Norge.

Det sker, efter at der mandag aften opstod brand i Høgeset-lejrskolen i Valdres, hvor tre danske skoleklasser er på besøg. Valdres ligger mellem Hemsedal og Lillehammer.

LÆS OGSÅ: Stod op for at tisse: Opdagede påsat brand i villa

Politiet fik meldingen om den overtændte lejrskole lige efter klokken 23.00.

- Der er 95 personer i klasserne i alt. De fleste af eleverne er i 20-års-alderen. Alle er gjort rede for. Enkelte har fået mindre røgskader, men vi har ikke fået meldinger om noget alvorligt, fortæller operationsleder Trond Skjøld fra Vestopplands politidistrikt til det norske nyhedsbureau NTB.

Elever og lærere er blevet flyttet til en hytte i nærheden af lejrskolen, men det er foreløbigt uklart, hvor de skal tilbringe natten. Kommunen har indsat sit krisehold.

Årsagen til branden er endnu ikke kendt, oplyser politiet.

/ritzau/NTB


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress