Af Ritzau - 23/09-16 18:26

Hjemmerøveri: Mand trængte ind til ungt par via stilladsHjemmerøveri: Mand trængte ind til ungt par via stillads

Politiet har anholdt en 48-årig mand, der sigtes for at have brudt ind hos to familier, mens de var hjemme.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Lars Rievers)

En formodet hjemmerøver er fredag blevet varetægtsfængslet i 27 dage af en dommer i København.

Politiet mener, at den fængslede er identisk med den person, der sent onsdag aften trængte ind i et ungt pars lejlighed på Østerbro.

LÆS OGSÅ: Hjemmerøver med gaffel bryder ind hos sovende par

Bevæbnet med en gaffel kravlede manden ifølge politiet op på et stillads ved Lyngbyvej 42 og helt op til fjerde sal, hvor han slap ind i lejligheden.

- Parret ligger og sover og bliver vækket af, at han roder rundt i lejligheden, og da de står op, kommer han ind i soveværelset, har efterforskningsleder ved Københavns Politi Henrik Vedel tidligere sagt til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Serber udvises efter groft hjemmerøveri i Nordsjælland

I soveværelset truede hjemmerøveren parret til at udlevere en bærbar computer og et ur, inden han stak af.

Cirka en time inden episoden mener politiet, at den 48-årige forsøgte at begå et andet hjemmerøveri. Også her gik det ud over en familie på Østerbro.

LÆS OGSÅ: 29-årig fængslet for hjemmerøveri i København

Omkring klokken 22.25 skal manden have indfundet sig i en stuelejlighed i H.C. Lumbyes Gade.

Her gik den 48-årige angiveligt ind på et børneværelse og truede med at skade hjemmets datter. I dette tilfælde formåede man imidlertid at få hjemmerøveren smidt ud.

LÆS OGSÅ: Bande plyndrede pensionist i 2011 - nu er 41-årig tiltalt

LÆS OGSÅ: Drenge fængslet for brutalt hjemmerøveri mod 82-årig

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress