Af - 23/04-15 07:00

Minister vil overvåge alle kunstige bryster og hofterMinister vil overvåge alle kunstige bryster og hofter

Inden for et år skal der indføres et nationalt register, så man hurtigt og nemt kan finde frem til de personer, der har fået opereret implantater ind i kroppen, lyder det fra sundhedsministeren. Lægeforeningen jubler, men er frustreret over, at det først kommer nu.

storybild

(Billede: Lionel Cironneau)

Hvis du får en metalhofte, et kunstigt bryst eller knæ, vil du blive registreret i en central database. Dermed kan man på få sekunder finde frem til de patienter, der har fået opereret et givent implantat ind i kroppen, hvis en ny skandale om farlige implantater ruller.

Sådan lyder det fra sundhedsminister Nick Hækkerup (S), der bebuder, at registeret bliver en realitet inden for et år.

- Gennem årene har der desværre været flere uheldige sager, hvor patienter har fået indopereret kunstige hofter, brystimplantater og andet medicinsk udstyr, som efterfølgende har vist sig ikke at være i orden, siger Nick Hækkerup.

LÆS OGSÅ: Robert Hansen deler voldsomt billede efter operation

I dag registreres det kun på et klistermærke i patientens journal, hvilken type implantat der er indopereret. Og det gjorde det eksempelvis svært at finde de over 600 danskere, der havde fået en hofte af mærket ASR fra den amerikanske producent DePuy, da hofterne viste sig at være farlige.

- Med et implantatregister vil vi endnu nemmere og hurtigere kunne finde frem til patienterne, siger ministeren, der nu i samråd med regionerne vil søsætte registeret.

LÆS OGSÅ: Patienter i livsfare efter fejl i dialysebehandling

Det glæder Lægeforeningen, at der nu omsider sker noget, efter at skiftende sundhedsministre i regeringen har lovet et register siden 2012.

- De seneste års meget alvorlige sager med implantater, som har skadet patienter, gør et stort indtryk på læger. Med et implantatregister vil man hurtigt kunne finde og hjælpe patienter, hvis det viser sig, at der er fejl eller alvorlige bivirkninger ved bestemte implantater, siger Michael Dupont, formand for Lægeforeningens Lægemiddel- og Medikoudvalg.

I en ny Gallup-måling foretaget blandt 700 læger efterlyser fire ud af fem således et register.

LÆS OGSÅ: Sundhedsorienterede vælgere stemmer rødt

Hvidovre-modellen
Ideen om et nationalt register over implanatater udspringer blandt andet af et pilotprojekt på ortopædkirurgisk afdeling på Hvidovre Hospital. Her har man de seneste to år registreret alle implantater i et elektronisk register.

Derfor taler man nu om 'Hvidovre-modellen' i forbindelse med det kommende nationale register.

- Vi scanner alle vores implantater i forbindelse med operationen, og så bliver det knyttet til patienten i vores system, forklarer overlæge på afdelingen Anders Troelsen om projektet.

En af de åbenlyse fordele ved den elektroniske registrering er, at man lynhurtigt kan finde frem til de patienter, der har et implantat, der viser sig at være farligt, forklarer han.

- Det handler netop om de sjældne men potentielt omfangsrige situationer, som man har set i fortiden. Der kan vi reagere langt hurtigere nu. Men registeret giver ikke alene mulighed for, at vi kan foretage en hjemkaldelse af alle implantater, hvis der viser sig at være en fejl på dem. Det er også en stor gevinst i forhold til kvalitetssikring af vores behandling, siger Anders Troelsen.

LÆS OGSÅ: Sygehuse skal belønnes for at lytte til patienterne

Blandt andet foretages der i registeret en klassificering af implantaterne. Det betyder, at man eksempelvis kan sorteres dem efter materialeegenskaber og lignende.

- Dette giver mulighed for, at man løbende kan monitorere kvaliteten, ikke bare af det specifikke implantat, men også grupper af implantater baseret på denne klassifikation. Heri ligger et stort fremskridt for kvalitetsmonitoreringen og dermed patientsikkerheden, forklarer overlægen.


LÆS OGSÅ: Enkle målinger forebygger hjertestop hos indlagte

LÆS OGSÅ: Læger og sygeplejersker: Fusion kan styrke sundhedsvæsen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress