Af Ritzau - 25/10-16 07:22

Mistænkeligt dødsfald: Kvinde fundet død ved å i NordjyllandMistænkeligt dødsfald: Kvinde fundet død ved å i Nordjylland

Politiet betegner dødsfaldet som mistænkeligt, men kan ikke give flere oplysninger i sagen.

storybild

Kvinden blev fundet på en mark nær Elling Å. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

En 50-årig kvinde er mandag aften blevet fundet død på en mark syd for Strandby mellem Frederikshavn og Skagen i Nordjylland.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse natten til tirsdag.

Kvinden blev fundet liggende død på marken umiddelbart syd for Elling Å klokken 18.35.

- Kvinden, der er fra Skagen, var tidligere på dagen meldt savnet af familien. Politiet efterforsker sagen som et mistænkeligt dødsfald, skriver vagtchef Poul Badsbjerg.

- Undersøgelser på stedet har ikke kunnet fastlægge dødsårsagen, hvorfor denne skal klarlægges ved nærmere undersøgelser, tilføjer han.

De pårørende er blevet underrettet.

Nordjyllands Politi ønskede ikke at komme med flere oplysninger i sagen natten til tirsdag.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress