Af - 25/03-16 09:16; Opdateret: 25/03-16 09:32

Bombetrussel i Horsens - Politiet jagter gerningmandBombetrussel i Horsens - Politiet jagter gerningmand

Torsdag blev der indtelefoneret en bombetrussel mod Forum Horsens.

Bildstrecke im Grossformat »

2000 mennesker blev torsdag aften evakueret fra Forum Horsens, fordi en mand havde indtelefoneret en bombetrussel.

Heldigvis blev der ikke fundet noget mistænkeligt i hallen, og publikum kunne senere vende tilbage til det vietnamesiske musikarrangement, der var i gang.

Direktør i Forum Horsens tog situationen ganske roligt.

- Det er noget, vi selvfølgelig har vendt mange gange. Vi ved, at vi lever i en verden, hvor det kan forekomme. Men selvfølgelig en brat opvågning, fortæller Jørgen Juul, direktør i Forum Horsens til metroxpress.

Fredag efterforsker politiet stadig sagen.

- Vi efterforsker stadig - og vi holder kortene tæt ind til kroppen, lyder det fra vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, Martin Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Tidslinje: Bruxelles er igen ramt af bombeangreb

Politiet vil ikke komme nærmere ind på hverken opkaldet, som de modtog 17.50 eller vedkommende i røret.

Når politiet finder frem til gerningsmanden, vil han blive anholdt, men det er endnu usikkert, hvad han vil blive tiltalt for.

- Det kommer lidt an på, hvad vi finder ud af. Om det reelt har været til hensigt at udføre noget. Men i hvert fald trusler på livet, lyder det fra vagtchefen.


LÆS OGSÅ: Borgerservice ændrer rejsevejledning til Tyrkiet

LÆS OGSÅ: TV: Stor eksplosion i Istanbul: Flere meldes dræbt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress