09/10-14 08:02

Supermarkeder smider 150.000 ton mad ud om åretSupermarkeder smider 150.000 ton mad ud om året

Butikkers madspild fylder dagligt over 3000 indkøbsvogne, viser ny undersøgelse fra Miljøministeriet.

storybild

(Billede: Polfoto)

Tonsvis af mad ryger hver dag fra butikkernes hylder og direkte i skraldespanden frem for at lande på danskernes tallerkner. Hvert år smider danske købmænd og supermarkeder 150.000 ton mad ud, viser den første kortlægning af madspildet fra servicesektoren fra Miljøministeriet.

Madspildet i butikkerne svarer til 3000 indkøbsvogne fyldt med mad hver dag, siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

- Det er grotesk, at butikkerne smider så meget mad i skraldespanden. Hvert år bliver der smidt mad ud, der samlet kunne fylde 1,2 millioner indkøbsvogne.

LÆS OGSÅ: Supermarked indfører topløs frugtafdeling

- Heldigvis er mange butikker selv begyndt at sætte fokus på problemet. Men der er stadig lang vej endnu, og jeg vil gerne opfordre detailhandlen til for alvor komme i gang med at forebygge madspild, siger Kirsten Brosbøl i en pressemeddelelse.

Varerne kan være for gamle, eller det kan være for eksempel bananer eller salathoveder, der er blevet stødt, og derfor ikke kan sælges.

Oveni i de mange ton madspild fra supermarkederne, kommer 12.000 ton om året fra specialforretninger som slagtere, fiskehandlere og grønthandlere.

Kortlægningen viser, at detailhandlen står for omkring 70 procent af madspildet i hele servicesektoren – mere end engroshandel, hoteller, restauranter, institutioner og kantiner tilsammen.

- Madspildet skyldes ikke kun mange regler eller kræsne forbrugere. Nu giver vi butikkerne helt konkrete råd til, hvordan de kan reducere spildet, siger Kirsten Brosbøl.

LÆS OGSÅ: Hver fjerde dansker har spist supermarkedernes skrald

- For eksempel kan man passe særligt godt på skrøbelige varer som frugt og grønt. Og man kan nedsætte prisen på varer, der nærmer sig udløbsdatoen, som nogle supermarkeder allerede gør, tilføjer hun.

Forbrugerne kan selv få syn for sagen torsdag eftermiddag på Rådhuspladsen i København, hvor Miljøministeriet i samarbejde med foreningen Stop Spild Af Mad sørger for, at flere tusinde mennesker vil få serveret gratis overskudsmad.


/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress