01/06-15 11:59

Sigtelse: Kvinde forsøgte at dræbe sine børn i OdenseSigtelse: Kvinde forsøgte at dræbe sine børn i Odense

Fyns Politi mener, at en ung kvinde fra Odense har forsøgt at tage livet af sig selv og sine to børn.

storybild

En 30-årig kvinde har i løbet af natten til mandag forsøgt at dræbe sine to børn og sig selv.

- Det er sket i løbet af natten i Odense. Hun er sigtet for forsøg på manddrab, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen fra Fyns Politi til Ritzau.

Han ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

Således er det ikke klart, hvordan kvinden forsøgte at dræbe sine børn. Det er heller ikke oplyst, hvor gamle børnene er.

Anklager Annette Korsgaard fra Fyns Politi er ligeledes fåmælt. Hun forsikrer dog, at børnene overlever.

- Jeg ved, at de ikke er i livsfare, men derfra tør jeg ikke sige noget, lyder det fra anklageren.

Det er hende, der senere mandag skal forsøge at overbevise en dommer om, at kvinden skal varetægtsfængsles.

Det sker klokken 14 ved et grundlovsforhør ved Retten i Odense.

LÆS OGSÅ: Sigtelse: Sjællænder misbrugte datter gennem seks år

LÆS OGSÅ: Fem anholdt efter biljagt og skyderi i København

LÆS OGSÅ: Kvinde sigtes måske for endnu et drab på sygehus

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress