Af - 29/10-16 12:59

10-årig pige ventede på bussen: Blev hevet i håret og kastet i asfalten10-årig pige ventede på bussen: Blev hevet i håret og kastet i asfalten

To drenge blev spyttet på, mens en pige blev voldeligt overfaldet. Fyns Politi beder om hjælp til at finde mistænkt kvinde.

Bildstrecke im Grossformat »

En 10-årig pige samt to seks-årige drenge blev i går aftes udsat for en særdeles voldsom oplevelse.

Mens de ventede på bussen i det centrale Odense, blev de pludselig overfaldet af en ældre kvinde.

Kvinden tog fat i den 10-åriges hår og kastede hende ned i asfalten. Og mens pigen lå ned blev hun sparket over benene, lyder det fra Fyns Politi på baggrund af de tre børns forklaringer.

LÆS OGSÅ: Politiet anholder to mænd i forbindelse med drabsforsøg

Den vanvittige kvinde spyttede derudover på de to drenge, inden de flygtede ind i bussen.

Børnene fik hjælp af to personer, en mand og en kvinde, der kom dem til undsætning.

Vagtchef Lars Thede fortæller til metroxpress, at Fyns Politi gerne vil i kontakt med de to personer, der hjalp børnene. De er ikke fundet endnu.

Anmeldelsen om episoden kom klokken 18.52, og hændelsen skønnes sket mellem 18.15 og 18.30.

Børnene har ikke kunnet komme med detaljerede beskrivelser af kvinden. Hun beskrives dog som asiatisk, og afhøringen af de tre børn har indtil videre været tilstrækkelig til, at politiet har noget at gå efter, lyder det.

- Børn er heldigvis ofte meget ligefremme. De er afhørt i et omfang, så vi har kunnet begynde efterforskningen, siger Lars Thede.

LÆS OGSÅ: Blev slået ned, fordi han gik i en lyserød skjorte: Men så tog han hævn

Fyns politi havde først en bestemt kvinde i kikkerten efter hændelsen, men vagtchefen fortæller, at det nu kan udelukkes, at denne specifikke kvinde kan være gerningsmanden.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress