Af - 28/05-15 13:16; Opdateret: 05/06-15 15:29

Pia Olsen Dyhr: - Jeg ville være kemiingeniør så jeg kunne redde min farPia Olsen Dyhr: - Jeg ville være kemiingeniør så jeg kunne redde min far

Som seksårig havde SF's politiske leder, Pia Olsen Dyhr, en meget utraditionel barnedrøm. Hun ville gerne være kemiingeniør, så hun kunne kurere farens sukkersyge.

storybild

Metroxpress bringer under valget en artikelserie under navnet 'Hvis jeg ikke var'. Serien handler om, hvad de ni forskellige partiledere drømte om at blive, inden de besluttede sig for at gå ind i politik. Artiklen med Pia Olsen Dyhr er den første i rækken af i alt ni artikler. (Billede: Tegning af Peter Heydenreich )

- Jeg blev så ked af det, hver gang jeg så min far stikke sig i maven. Og derfor havde jeg et brændende ønske om at blive kemiingeniør, så jeg kunne komme op med en kur, der gjorde ham rask.

Sådan fortæller SF's politiske leder, Pia Olsen Dyhr, om en særlig drøm, hun havde, da hun var blot seks år gammel. En utraditionel drøm for en seksårig pige, der havde nok indsigt i farens sygdom til at vide, at kemi var vejen til et bedre liv. For faren. Og for hende.

- Han fik sukkersyge allerede, da jeg var fire år gammel, så det var allerede meget tidligt, at jeg blev opmærksom på det. Og jeg ville virkelig gerne finde en løsning på problemet, kan jeg huske, siger PiaOlsen Dyhr til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Pia Olsen Dyhr: Thornings dagpengesnak er tomme ord

Drømmen om at kurere sin far fulgte hende hele vejen op igennem barndommen. Ja, faktisk hele vejen op til gymnasiet.

- Den har alligevel betydet en hel del, for jeg valgte fag efter det i gymnasiet. Jeg har altid været en lille smule nørdet og vild med matematiske fag, men der har nok været et instinkt, der har styret mig, lyder det fra SF-lederen.

Senere skiftede Pia Olsen Dyhr kemiingeniør-drømmen ud med en fascination for lægefaget. En fascination, der den dag i dag lever i bedste velgående.

- Hver gang jeg er på hospitalet, hvis jeg for eksempel skal opereres, vil jeg meget gerne have et spejl med mig, så jeg kan følge med i, hvad de laver. Jeg synes simpelthen, det er så fascinerende, siger hun og understreger samtidig, at det ikke er et kontrolspørgsmål, men udelukkende bygger på en interesse for faget og kroppens univers.

LÆS OGSÅ: SF roser farveblandingen i ny børnefinanslov

Hendes tidlige drøm om at hjælpe sin far ud af sygdommen må ifølge ifølge Pia Olsen Dyhr være et udtryk for en drivkraft samt en forpligtelse, som hun mener, at alle mennekser har:

- Vi har allesammen en forbandet pligt til at hjælpe andre. Det var det, der drev mig, da jeg var lille, og det er stadig det, der driver mig som politiker i dag, siger hun.

LÆS OGSÅ: Her tyvstarter de valget: Manu Sareen og Pia Olsen Dyhr hængt op

Efter gymnasiet lagde Pia Olsen Dyhr definitivt kemikerdrømmen på hylden og læste statskundskab på Københavns Universitet. Og som 25-årig påbegyndte hun sin politiske karriere inden for SF, da hun mellem 1996-1998 var landsformand for SF Ungdom. Siden 2007 har hun været medlem af Folketinget, og siden 2014 har hun stået i spidsen for SF.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress