Af - 28/05-15 09:18; Opdateret: 28/05-15 10:55

Flere biler bliver skrottetFlere biler bliver skrottet

Mens bilparken bliver nyere, bliver skrotbilerne stadig ældre, skriver Motormagasinet.

storybild

(Billede: Polfoto/GRAVERSEN ANITA)

Siden skrotningsordningen trådte i kraft for næsten 15 år siden 1. juli 2000, har Miljøordning for Biler frem til 31. december 2014 udbetalt skrotningsgodtgørelser til 1.397.246 biler. De mange skrottede biler betyder, at bilparken er blevet nyere, oplyser Miljøordning for Biler til fagbladet Motormagasinet.

- Kort sagt har den danske bilpark undergået en foryngelseskur, hvor de ældre biler er blevet erstattet af yngre og ikke mindst mindre biler. Disse små biler er endnu ikke rigtig begyndt at figurere i statistikkerne, siger økonomichef Åge Vind fra Miljøordning for Biler.

LÆS OGSÅ: Vestas vinder millionsag mod forsikringsselskab

Skrotningstallene har været stigende i perioder. Fra 2001 til 2002 blev der udbetalt skrotningsgodtgørelse til 76.011 biler. I året 2005 til 2006 var tallet steget til 106.532 biler, hvorefter det holdt sig nogenlunde jævnt på det niveau indtil 2011-2012, hvor det steg til 118.028 biler.

I året 2012-2013 endte tallet på 130.492 for så at stige til de foreløbig højeste tal, nemlig 138.442 biler i 2014. Herefter faldt tallet fra 2014 til 2015 til 125.960 biler.

LÆS OGSÅ: Trine fik dødsbrev fra Tryg:- Jeg fik en knude i maven

Når det gælder biler med en alder mellem henholdsvis 11-15 og 16-20 år, er alderen for udbetaling af skrotningsgodtgørelse steget markant. Dem, der var op til 15 år mellem 2001 og 2002 udgjorde 7241 styk, mens dem mellem 16 og 20 år udgjorde 8524 styk. Altså en nogenlunde ligelig fordeling, som kun var 1,1 gang større.

Andelen af biler mellem 11 og 15 år udgjorde fra 2004 til 2005 21.974 biler, og dem mellem 16 og 20 år udgjorde 57.800 biler - altså 2,6 gange så mange. Disse forskelle i forhold til alder er nogenlunde konstante. Fra 2014 til 2015 var der eksempelvis en faktor 2,7 i forhold til de skrottede biler mellem 11 og 15 år og dem mellem 16 og 20 år.

LÆS OGSÅ: TV: 92-årig bilist smadrer 10 biler på vej ud fra parkeringsplads

Hos Hørning Autolager fortæller indehaver Birger Grøn Nielsen til Motormagasinet, at det ikke er så let, som det har været at drive bilgenbrugsvirksomhed. Bilerne kommer i mange modeller, varierer meget og de hyppige modelskift skaber usikkerhed om, hvorvidt delene passer.

- Der går meget tid med dokumentation og at finde delen. Den form for administration gavner ikke ligefrem dækningsbidraget. Vi bor jo også i et land, hvor mange overskudsmodeller lander. De små biler, er ligesom engangslightere, da der typisk ikke ofres ret meget på dem.

- Samtidig er der også det med momsen. Køber vi en skrotbil ind til 5000 kroner af typisk et forsikringsselskab, og satser på at få 10.000 kroner ud af den plus moms, ender kunden med dobbeltmoms, som systemet er i dag. Vi og kunden skal nemlig svare moms af den første krone fra de dele, vi sælger fra den, og ikke først starte med at svare moms af de 5000 kroner, vi gav for bilen. Derved ender man med at betale dobbeltmoms, og det er ikke fair, siger Birger Grøn Nielsen til Motormagasinet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress