Af Ritzau - 31/07-16 08:37; Opdateret: 31/07-16 09:35

Natlig pokémon-jæger skabte frygt for indbrudNatlig pokémon-jæger skabte frygt for indbrud

Skal man på jagt efter pokémoner om natten, skal man være opmærksom på, at det kan misforstås, siger politi.

storybild

En sen tur omkring en bygning i Aabenraa fik en mand til at virke mistænksom. Politiet blev tilkaldt og løste sagen. Der var blot tale om en mand på jagt efter pokémoner. (Billede: Scanpix/Pedro Armestre)

Pokémon-jægere præger gadebilledet i denne tid, og når jagten foregår midt om natten kan det skabe frygt for indbrud og være årsag til, at politiet rykker ud som natten til søndag i Aabenraa.

Det rapporterer TV SYD.

Kort efter klokken 04 i nat fik politiet en melding om, at der var et indbrud i gang i Bjerggade i Aabenraa, hvor en ung mand med hættetrøje og rygsæk luskede rundt ved en ejendom.

- Det kunne ligne et indbrud, og en patrulje blev sendt af sted, siger vagtchef Ivan Gohr Jensen hos Syd- og Sønderjyllands Politi søndag morgen til Ritzau og fortsætter:

- Patruljen kontaktede kort efter stationen og fortalte, at der ikke var tale om en indbrudstyv, men om en pokémon-jæger.

Det var noget af et held, at politipatruljen uden hunde kom først til Bjerggade, hvor den unge mand var i gang med at finde pokémoner.

En hundepatrulje var nemlig også på vej til området.

- Hvis man befinder sig et sted som dette på det her tidspunkt, kan man risikere, at der kommer en politihund, og den kan ikke skildre imellem en tyv og en pokémon-jæger, siger vagtchefen.

Vagtchefen råder folk til at holde sig fra private haver og virksomheder og til at tænke over, hvordan deres færden kan blive misforstået.

- Vi opfordrer jo folk til at kontakte politiet, hvis de ser noget mistænkeligt for at komme indbrud til livs.

- Og kl. 04.00 om natten kan man ikke umiddelbart ikke se forskel på om det er en mistænkelig mand, der vil forsøge at begå indbrud eller en, der blot er ude for at finde pokémoner.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress