Af - 16/07-16 22:04

Sommerdage på vej: Disse danskere kan håbe på 27 graderSommerdage på vej: Disse danskere kan håbe på 27 grader

Den kommende uge giver chance for at lufte badetøjet.

Bildstrecke im Grossformat »

Hvis du skal besøge en af de danske badestrande denne sommer, bør du nok slå til i næste uge. For temperaturerne kommer langt om længe op på noget, der officielt kan få dagene til at blive noteret i historiebøgerne som sommerdage.

Men inden der bliver en oplagt mulighed for at hoppe i badebukserne eller bikinien, så skal danskerne igennem endnu et par dage med vejr, der langt fra er, hvad de fleste formentlig forbinder med højsommer.

- Det bliver ikke ligefrem fremragende i morgen. Der kommer en hel del skyer og småregn mange steder. Skyerne vil dominere, men solen kan godt kigge frem. Det bliver nordjyderne, der får den største chance for at se solen, siger meteorolog ved DMI, Henning Gisselø.

Mandag bliver ganske pæn med enkelte byger, lyder det fra meteorologen.

- Tirsdag bliver endnu pænere med temperaturer omkring 20 grader. Det bliver der samt onsdag og torsdag, at vi kan sige, at vi får noget, der ligner sommer, siger Henning Gisselø.

LÆS OGSÅ: Ny prognose: Sol og 25 grader på vej til Danmark

Onsdag slipper danskerne for byger, og der bliver pænt med solskin. Og varme op omkring 25 grader, som peger frem mod dagen, hvor varmen ser ud til at toppe i denne omgang.

DMI lover temperaturer på mellem 22 og 27 grader, men det mest sandsynlige er, at varmen ikke overstiger de 25 grader, lyder det fra Henning Gisselø.

Meteorologen fortæller, at de fleste danskere får del i varmen, der bevæger sig op mod Danmark fra Centraleuropa. Men det bliver borgerne i og omkring Tønder, Aabenrå, Sønderborg og Haderslev, der kan gøre sig størst forhåbninger om at nå de højeste temperaturer.

LÆS OGSÅ: Weekendvejret byder på byger, sol og 20 grader

- Sønderjylland ligger godt til både onsdag og torsdag, siger Henning Gisselø.

Danskerne skal dog ikke begynde at vænne sig til sol og varme. For allerede fredag er den gal igen med ustabilt vejr, der endnu en gang kan tvinge regnbyger ind over landet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress