Af - 29/10-15 16:31; Opdateret: 29/10-15 17:03

DF'er efter mediestorm: Jeg fortryder intetDF'er efter mediestorm: Jeg fortryder intet

Omstridt DF’er i nyt stormvejr: - Jeg sympatiserer IKKE med afbrændinger af asylboliger.

storybild

50-årige Dorthe Ullemose er Folketingsmedlem for Dansk Fokeparti. (PR-foto) (Billede: Steen Brogaard)

Dansk Folkepartis fynske folketingsmedlem Dorthe Ullemose blev udsat for en mediestorm, da det tidligere på året kom frem, at hun løj sig yngre under valgkampen.

Nu beskyldes politikeren for at sympatisere med kriminelle svenskere, som brænder asylboliger af i vores broderland.

LÆS OGSÅ: Endnu en svensk bygning påtænkt flygtninge i flammer

‘Et stærkt stigende antal borgere i et Sverige på kanten af sammenbrud føler sig helt magtesløse over for politikernes uansvarlige handlinger og har valgt, som en demonstration at afbrænde bygninger i deres område, som kunne huse folkevandrere. Hvad havde politikerne dog forventet?’, skrev hun torsdag i et læserbrev i Fyns Amts Avis.

Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup oplyste i går til pressen, at sagen ikke får konsekvenser for Dorthe Ullemose, og det vækker stor utilfredshed hos partiets samarbejdspartner Venstre.

LÆS OGSÅ: Personale slukker brand på center for uledsagede flygtningebørn

- Indlægget her er i sig selv grotesk. Men værre er det, at det ikke kan tolkes som andet end normskred, at ikke HELE Folketinget føler trang til at dømme det her langt, langt, laaaaangt ude, skriver Jens Rohde (V) på Facebook.

Dorthe Ullemose selv fortryder ingenting.

- Jeg gav en analyse af situationen i Sverige, hvor vi ser at folk er desperate og frustrerede over den udlændingepolitik, som politikerne fører. Mange stemmer på Sverigesdemokraterne, som bliver sat ud på et sidespor, og på et tidspunkt må man forvente, at folk reagerer, siger hun til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Sverige beder EU om flygtningehjælp

- Sympatiserer du med de mennesker, som begår hærværk?

- Nej, på ingen måde. Jeg skriver kun, at det er forventeligt, at folk reagerer. Og det fortryder jeg ikke, siger Dorthe Ullemose, som afviser, at hun har noget imod hverken muslimer eller flygtninge.

LÆS OGSÅ: Sverige venter eksplosion i antal asylansøgere

LÆS OGSÅ: Svensk politi: Skoleangreb var racistisk motiveret

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress