28/11-15 11:27

Syrienskriger kan alligevel vende hjem til DanmarkSyrienskriger kan alligevel vende hjem til Danmark

En syrienskriger har fået omstødt sin sag om opholdstilladelse i Flygtningenævnet, skriver DR.

storybild

En dansker, der har kæmpet i Syrien, kan alligevel vende hjem, selvom Udlændingestyrelsen havde truffet afgørelse i hans sag. Her billeder af Islamisk Stat, som mange syrienskrigere kæmper for i det uroplagede land. (Billede: Polfoto/Arkiv)

I sommer fik han at vide, at han ikke kunne vende tilbage til Danmark, men den afgørelse er nu blevet omstødt. Dermed kan en formodet syrienskriger komme tilbage til Danmark.

Det skriver DR Nyheder lørdag.

LÆS OGSÅ: Ny bog: PET lod bagmand for syriens-krigere gå fri

Flygtningenævnet, som har omstødt Udlændingestyrelsens afgørelse, skriver i afgørelsen, at der ikke er grund til at antage, at manden har deltaget i aktiviteter til fare for Danmarks sikkerhed siden 1. marts i år.

Datoen er afgørende, da loven om syrienskrigere trådte i kraft 1. marts og ikke virker med tilbagevirkende kraft. Dermed kan Flygtningenævnets afgørelse få betydning for fremtidige sager.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ærgrer sig i dag over, at loven først har virkning fra 1. marts.

- Det her viser, hvor vigtigt det var at få vedtaget lovgivningen, så det ikke sker igen. Sagen falder ud, som den gør, ene og alene fordi loven først har virkning fra 1. marts, så det er pokkers ærgerligt, at man ikke har lavet den før, siger Inger Støjberg til DR Nyheder.

LÆS OGSÅ: Australien lukker døren for IS-krigere på vej hjem

LÆS OGSÅ: Regeringen ville overvåge andre end syrienskrigere

Der er dog opbakning fra både Socialdemokratiet og Konservative, som begge vil have strammet lovgivningen yderligere. Det glæder Inger Støjberg, som er klar til at stramme.

- Jeg glæder mig over, at der er et bredt flertal for at stramme op. Jeg vil ikke afvise noget på det her område. Alt, hvad der kan strammes op, skal strammes op, siger Inger Støjberg til DR Nyheder.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress