Af - 22/04-15 18:49; Opdateret: 22/04-15 19:07

LISTE: 4 gode råd inden den vigtige jobsamtaleLISTE: 4 gode råd inden den vigtige jobsamtale

Dit tøj kan have betydning for, om det er dig, der lander drømmejobbet, fastslår headhunter.

Bildstrecke im Grossformat »

Sommeren står for døren, og det betyder, at tusindvis af dimittender forlader de danske uddannelsesinstitutioner i jagt på drømmejobbet.

Hvis du bliver kaldt ind til jobsamtale, så gælder det om at tænke sig om. Ny sydkoreansk forskning påviser nemlig, at det har betydning, hvorvidt du dukker op i tøj fra Louis Vuitton eller H&M. Jo pænere og dyrere dit tøj er, desto større sandsynlighed har du for at få jobbet, fastslås det.

Og undersøgelsen kan tildels overføres til danske forhold, mener Torsten Miland, der er CEO i rekrutteringsvirksomheden Totem.

- Der er ingen tvivl om, at man lægger vægt på førstehåndsindtrykket - det betyder næsten ligeså meget som din faglighed. Det burde ikke være sådan, men det er det, konstaterer han og underbygger sin påstand.

- Der er masser af undersøgelser, der gang på gang viser, at udseende, tøj, væremåde og førstehåndsindtryk betyder noget. Det gør det uanset, om det er professionelle rekruttere eller en jobsamtale.

LÆS OGSÅ: Unge kvinder får spørgsmål om graviditet til jobsamtalen

Torsten Miland fortæller, at han altid undersøger en ansøger til bunds inden samtalen. Personens LinkedIn-profil bliver tjekket, personen bliver googlet og vedkommendes Facebook-profil tjekket.

- Jeg prøver at se bort fra det, men jeg må konstatere, at vi allesammen bærer rundt på nogle briller, når vi bedømmer andre mennesker: Hvilken bil kører de, er deres sko pudsede og har de det rigtige tøj på? Disse sociale filtre har vi også i rekrutteringsbranchen, siger han.

Torsten Miland fortæller, at han har arbejdet både for og med kunder i Sydøstasien, og han betegner deres fokus på beklædningen som ekstremt.

- Det har mindre betydning herhjemme. Det har betydning, men signalerer ikke nødvendigvis status at være en klovn og betale en formue for et dyrt jakkesæt. Det ville det gøre i Sydøstasien, siger han.

LÆS OGSÅ: Ung mand ville købe slips og fik uforglemmelig oplevelse

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress