Af Ritzau - 12/11-16 11:34

LA: Lavere bilafgift giver sikre og miljøvenlige bilerLA: Lavere bilafgift giver sikre og miljøvenlige biler

Registreringsafgiften skal sænkes, så biler bliver billigere, mener LA's leder, Anders Samuelsen.

storybild

Biler skal ned i pris ved at sænke registreringsafgiften, kræver Liberal Alliance i finansloven. (Billede: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson)

Liberal Alliance kræver stadig en lavere registreringsafgift for biler. Afgiften fik partiet sidste efterår sænket fra 180 procent til 150 procent på finansloven for i år.

Det fastslår LA's politiske leder, Anders Samuelsen, før han forhandler finanslov lørdag med blå blok.

Finansministeriet påpeger i et notat ifølge Jyllands-Posten, at statskassen mister 350 millioner kroner i år på lavere registreringsafgift.

Liberal Alliance har før forklaret, at statskassen får 20,1 milliarder kroner ind på den lavere afgift. Det er 1,1 milliarder kroner mere end ventet.

- Jeg kan konstatere, at den gennemsnitlige indtægt fra registreringsafgiften til statskassen bare stiger og stiger.

- Det er vel det interessante set fra statskassen og skatteborgernes side, siger Anders Samuelsen.

Finansministeriets notat forklarer de ekstra millioner i registreringsafgift med bedre konjunkturer. Den bedre økonomi skyldes, at flere har fået arbejde, og lønningerne stiger.

Afgiften ville falde 600 millioner kroner i år, hvis regnestykket renses for midlertidige påvirkninger, påpeger Finansministeriet.

Argumentet imponerer ikke LA's politiske leder.

- Det er deres formodning. Det kan de ikke bevise. Vi kan heller ikke bevise det modsatte. Det har ikke noget med finansiering at gøre fra vort synspunkt. Det er ideologisk, siger Anders Samuelsen.

LA ønsker, at danskerne betaler mindre for at købe en ny bil som svenskerne, der slipper meget billigere, siger han.

- I dag er det nærmest dobbelt pris i Danmark. Det er simpelt hen ikke i orden, at vi skal køre rundt i gamle, usikre og miljøfjendtlige biler, siger Anders Samuelsen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress