Af - 24/02-16 21:51

Analyse: Løkke har placeret sig selv i en umulig situationAnalyse: Løkke har placeret sig selv i en umulig situation

Søren Pape bliver lovet ekstra forhandlinger, men holder på mistet tillid til minister.

storybild

Løkke efter forhandlingerne. (Billede: Polfoto/Frandsen Finn)

Nervekrigen i blå blok raser forsat efter to dage, der har været præget af udfald, parader og modtræk imellem Søren Pape (K) og statsminister Lars Løkke Rasmussen. Begge har alt at tabe, vurderer Henrik Qvortrup.

Onsdag eftermiddag efter et krisemøde hos Løkke, blev de fire blå partibosser enige om, at man vedtager Landbrugspakken torsdag som planlagt. Derefter vil de indlede forhandlinger om tillæg til den omstridte pakke, hvor Pape og kompagni måske alligevel kan få sat et grønt aftryk på aftalen.

Pape stod dog urokkeligt fast på den kontante udmelding fra tirsdag aften. Fødevareministeren skal gå. Partiet kan ikke acceptere den kritik, der klæber sig til at Eva Kjer om at have fiflet med tallene om udledning af kvælstof.

LÆS OGSÅ: Engell: Løkke har fået den taktiske overhånd

- At jeg har været til møde ved statsministeren gør ikke, at vi pludselig har fået tillid til miljø- og fødevareministeren, sagde Søren Pape på dørtrinnet til Statsministeriet.

Statsministeren spiller højt spil, og tolker den konservative mistillid til Eva Kjer som at man vil trække grundlaget for en blå regering helt, mener metroxpress' politiske analytiker.

LÆS OGSÅ: Q-analyse: Løkke har mest at miste i duel med Pape

- Løkke har placeret sig selv i en umulig situation. Nu er han ved at fedte Pape ind i en forhalingstaktik. Det store spørgsmål er, om Pape formår at holde fast i det, der har været stridens kerne. Skal Eva Kjer blive eller ej, vurderer Henrik Qvortrup, og forsætter:

LÆS OGSÅ: Pape efter møde: Vi har fortsat mistillid til Eva Kjer

- Hvis der kommer valg, så ryger Løkkes formandsskab, mens Søren Pape får sig et navn i dansk politik. Løkke har alt at tabe.

LÆS OGSÅ: Pape frygter ikke et valg: Løkke må træffe en beslutning

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress