Af - 26/05-16 04:00; Opdateret: 27/05-16 13:00

Slut med at køre på røven: Busselskaber jagter billetsnydereSlut med at køre på røven: Busselskaber jagter billetsnydere

Indsatsen mod billetsnydere i hele hovedstadsområdet tredobles. Movia hyrer privat vagtfirma til opgaven. Det virker, viser erfaringerne fra Aarhus.

storybild

Hovedstadens trafikselskab Movia tredobler nu kontrollerne i bybusserne for at slå ned på billetsnyd. Det virker, viser erfaringerne fra Aarhus. (Billede: Scanpix)

Det bliver langt mere risikabelt at køre 'på røven' i busserne i hovedstadsområdet.
Movia indsætter nu kontrollører fra det private vagtfirma G4S i busserne og forventer alene i år at tredoble kontrolafgifterne fra de oprindeligt budgetterede otte millioner kroner i 2016 til nu 23,4 millioner kroner.

Det fremgår af dagsordenen fra et bestyrelsesmøde i Movia den 21. april i år og af svar fra Movia til metroxpress. Det betyder, at kontrolkorpset i årets resterende måneder skal udskrive hele 20.533 ekstra kontrolafgifter á 750 kroner.

LÆS OGSÅ: Gymnasieelev kører på røven: - Det er bare noget man gør

Oprustningen skyldes, at Movia sidste år havde en snydeprocent på 2,66 , siger centerchef i Movia Søren Englund:

- Vi skal have snydeprocenten længere ned, men vi har ikke sat noget konkret måltal op. Det handler om, at vi skal være synlige ude busserne, så det får en præventiv effekt. Hvis ikke vi var der, ville snydeprocent stige markant.

Også i Aarhus er jagten på billetsnydere intensiveret – og det virker: I 2013 indhentede Midttrafiks eget kontrollørkorps assistance fra netop G4S, og i marts 2014 overdrog Midttrafik hele kontrollen til vagtfirmaet Securitas, som sidste år kontrollerede 66.044 busser mod Midttrafiks egen kontrol af blot 36.408 busser i 2012.

Klapjagten på gratister har mærkbar effekt, oplyser Midttrafik: 1,98 procent af passagererne blev i 2015 taget uden billet mod 3,32 procent i 2012, og i de første fire måneder i år er snydeprocenten faldet yderligere til nu 1,67 procent.

LÆS OGSÅ: Drop rejsekortet og spar over 9.000 kroner om året

- Det er en historisk lav snydeprocent, som tilskrives den mere effektive og synlige billetkontrol, skriver Midttrafik til metroxpress.

I takt med den faldende snydeprocent er billetsalget steget. Kontantbilletsalget er steget med 5,4 procent fra 2012 til 2014, og klippekort- og periodekortsalget er steget med 9,8 procent fra 2012 til 2014.

Buspassagerrne i Nordjylland og på Fyn er væsentligere flinkere til at huske busbilletten end storbyboerne i hovedstaden og Aarhus.

LÆS OGSÅ: Passagerer: Rejsekortets priser er umulige at gennemskue

Mens Midttrafik i Aarhus kalder en snydeprocent på 1,67 'historisk lav', kører busserne på Fyn og i Nordjylland rundt med stabil, lav snydeprocent på blot 0,4-0,5 procent, oplyser de to trafikselskaber. Selv om FynBus næsten har halveret kontrollerne fra 152.082 i 2013 til 81.522 i 2015, er andelen af billetsnydere i samme periode faldet fra 0,5 til 0,4 procent.

- Hos os har vi valgt at lægge kontrollerne, så vi kommer ud i alle kroge på alle tænkelige tidspunkter. Vi kunne formentlig tage lidt flere billetsnydere, hvis vi gik målrettet efter bestemte ruter, men vi mener, at den præventive effekt er størst ved at sprede kontrollerne ud på alle ruter, siger kommunikationschef i FynBus Martin Krogh.

LÆS OGSÅ: Færre aarhusianere fusker – men flere får bøder

Movia-centerchef Søren Englund tør trods den øgede kontrolindsats i hovedstadsområdet ikke drømme om fynske tilstande:

- Passagersammensætningen er en anden i hovedstadsområdet, så så langt ned kommer vi ikke.

LÆS OGSÅ: Er din på listen? I disse bybusser gives der flest bøder

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress