Af - 14/05-15 09:50; Opdateret: 14/05-15 10:16

Slut med bilagssager: Venstre dobler op på revisorerSlut med bilagssager: Venstre dobler op på revisorer

Ledelsen i Venstre hyrer nu en toprevisor til at hjælpe den nuværende revisor med at kontrollere partiets økonomi.

storybild

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen med noget grumset drikkevand, da der tirsdag var udvidet spørgetime med statsministeren i Folketinget. (Billede: Polfoto)

I Venstre har de besluttet at hente forstærkninger ind i form af top-revisoren Morten Speitzer.

Han skal sammen med partiets gamle revisor, Flemming Heden Knudsen, holde styr på partiets regnskaber. Det skriver BT.

Morten Speitzer Renge er i dag partner i det store revisionsfirma Deloitte og formand for de danske revisorers fælles forening, FSR, og dermed en af branchens tunge drenge.

LÆS OGSÅ: Socialdemokrater i ny aggressiv bilags-kampagne mod Løkke

- Venstres Hovedbestyrelse har på det sidste møde besluttet, at Venstres Landsorganisation supplerer Flemming Heden Knudsen med revisor Morten Speitzer Renge - begge fra Deloitte. Flemming Heden Knudsen fortsætter som revisor for Venstre, skriver partisekretær Claus Søgaard-Richter i en mail til BT.

Stor fokus på V-regnskaber
Der har de seneste år været stor fokus på partiets økonomi først i forbindelse med formand Lars Løkke Rasmussens køb af tøj for 152.000 kroner samt betaling af formandens og hans families ferie til Mallorca.

LÆS OGSÅ: Venstre latterliggøres: Drik bajer og gem kvitteringerne

Det er også kommet frem, at der i partiets regnskab fra 2012 var skjult partistøtte på 72.000 kroner fra pelsfirmaet Kopenhagen Fur.

Claus Ricter afviser, at der er utilfredshed med Heden Knudsens arbejde.

- Det er nu engang sådan, at vi tilstræber altid at have en revisor, der er partner i vores revisionsfirma, og det er Flemming ikke mere. Derfor supplerer vi med revisor og partner i Deloitte Morten Speitzer, skriver han til BT.

LÆS OGSÅ: Ny måling: Socialdemokrater står stærkt - alligevel ser det sort ud for rød blok

Morten Speitzer vil ikke kommentere på, om han har fået særlig fokus på at holde øje med partiformand Lars Løkkes forbrug, når det næste partiregnskab skal godkendes til august.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress