Af Ritzau - 19/03-16 08:27; Opdateret: 19/03-16 09:13

Politiet frygter påkørt motorvejsbro ved Rødby vil styrte sammenPolitiet frygter påkørt motorvejsbro ved Rødby vil styrte sammen

Lastbil er brudt i brand efter at have påkørt motorvejsbro på Sydmotorvejen ved Rødby. Motorvejen er spærret.

Sydmotorvejen ved Rødby er spærret i begge retninger mellem Rødbyhavn og Holeby på grund af et uheld, hvor en lastbil er kørt ind i en motorvejsbro, oplyser Vejdirektoratet.

En tekniker er på vej for at undersøge, om der er fare for, at broen kan styrte sammen efter uheldet, og det er usikkert, hvornår motorvejen kan åbnes for trafik igen.

LÆS OGSÅ: Selvkørende Google-bil fejlberegner og rammer bus

- Hvis man skal nå en færge i Rødby, anbefaler vi, at man kører hjemmefra i god tid. Det er kun et stykke på fire kilometer, det drejer sig om, men her skal man ud og køre på en lille landevej, siger Marianne Bom, vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.

LÆS OGSÅ: Mange biler stødte sammen på fynsk motorvej

Bilister kan alternativt bruge rute 153 i begge retninger. Ifølge Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi er lastbilen, som var involveret i uheldet, brudt i brand.

- Sydmotorvejen ved Rødby er helt spærret i både nord og sydgående retning grundet brand i lastbil - benyt landevejen, skriver politiet på Twitter.

Selv om lørdag er første dag i påskeferien for mange, så forventer Vejdirektoratet ikke trafikalt kaos ved Rødby.

- Tyskernes påskeferie starter først næste weekend, og ifølge vores trafikprognose bliver det største pres onsdag og torsdag. Men der er da folk, der tager af sted på påskeferie både den ene og den anden vej, siger Marianne Bom.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress