Af - 16/10-15 17:00; Opdateret: 18/10-15 12:52

Kan du huske Emilia fra 'Os - det bare os'? Sådan ser hun ud i dagKan du huske Emilia fra 'Os - det bare os'? Sådan ser hun ud i dag

Hun gjorde alle drengene bløde i knæene i børneprogrammet Os - det bare os. I dag er hun skuespiller og bliver stadig genkendt på gaden.

Bildstrecke im Grossformat »

Emilia Huusfeldt er i dag 30 år - og har droppet fletningerne.

Den blonde børnevært med fletninger fra det populære DR-program 'Os - det er bare os' er i dag 30 år. Men hun oplever stadig at blive genkendt på gaden på grund af programmet, som blev sendt første gang i 1994.

- Jeg kan godt blive overrasket nogle gange. Der kan simpelthen cykle en forbi en aften i mørke og pludselig vende sig om og sige: "Det er dig fra Os - det bare os!" Hvor jeg tænker: "Hvordan fanden kan du se det?" Jeg må se ung ud stadig, griner Emilia Huusfeldt, da metroxpress fanger hende på telefonen.

LÆS OGSÅ: 25 år på skærmen: Her er 11 ting, du ikke vidste om Hammerslag

Siden Emilia Huusfeldt var vært på 'Os - det bare os', som var en stor succes, der vandt flere børnetv-priser og blev solgt til flere andre lande, har hun fortsat ad skuespillervejen.

- Jeg har ligesom lavet det on-and-off i 25 år nu, siger Emilia, som senest var med i den meget omtalte Spies-reklame Do-It-For-Mom.

På trods af flere roller i blandt andet danske komedier som Klassefesten og Player er det stadig 'Os -det er bare os,' som flest kan huske hende fra.

-Nu har jeg jo lavet rigtig meget, også Olsen Banden som børn-julekalender. Men det er altså 'Os - det bare os,' der er den helt store vinder, fortæller skuespillerinden og giver sit bud på, hvorfor det lige netop er det program, folk husker.

- Det var bare sindssygt populært, og første gang det var børn, der underholdt børn. Og så var masser af lærdom i det, en masse forsøg, og det tror jeg bare gik rent ind.

LÆS OGSÅ: TV: Her sprænger dreng et vinglas - med sin stemme!

Bella Benzon, Emilia Huusfeldt og Emil Kærså i gang med forsøg med vand og is.

Forelskede drenge
På YouTube og DR's hjemmeside kan man se klip fra det gamle børneprogram. Kigger man på kommentarerne på YouTube, var der ingen tvivl om, at drengene var vilde med Emilia og hendes fletninger.

- Jeg har også mange beskeder inde på min Facebook af fyrer som skriver: 'Neeeej, jeg havde et barne-crush på dig, da jeg var lille.' Det er da smadder hyggeligt, fordi det er positivt, siger Emilia Huusfeldt.

Hun bliver også nogle gange stoppet af mennesker, som først ikke kan se, hvor de kan genkende hende fra.

- Helt klassisk smiler de og spørger, om det ikke en mig der er med i dét der og dét der. Og så går det først op for dem 20 sekunder bagefter, fordi de kan genkende mit ansigt. Og det er altid positive tilbagemeldinger: 'Jeg elskede det program', fortæller Emilia.

LÆS OGSÅ: TV: Signe læser op af sin vrede teenage-dagbog - kan du genkende frustrationerne?

Janteloven
Dengang var det ikke altid lige rart med den store opmærksomhed, husker Emilia.

- Alle vidste jo, hvem jeg var dengang. Da jeg blev teenager, kom janteloven ind over. Der var nogle piger, som syntes, det var lidt svært med den opmærksomhed, jeg fik, siger Emilia, som i dag er blevet gift med kæresten Simon Borbiconi.

Fortiden har hun dog ikke helt lagt bag sig. Hun bor nemlig i samme opgang som instruktøren bag Os - det bare os, Anette Tony, på Frederiksberg. De to lavede efter det populære børne-program mere tv sammen. Blandt andet programmet '7' da Emilia var 15 år.

LÆS OGSÅ: Eksklusivt interview med 'Mythbusters': Stangstiv på tv

Hun har stadig kontakt til de to andre værter gennem Facebook. For halvandet år siden mødtes de til en middag og talte om gamle dage.

Her kan du læse, hvordan det er gået medværten Emil Kærså her.


LÆS OGSÅ: Ups: Ariana Grande uploader ved en fejl privat kysse-video

LÆS OGSÅ: TV: Stephanias dansemakker: - Hun tisser HELE tiden

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress