Af - 31/10-16 14:42; Opdateret: 31/10-16 15:07

Anmeldelse: Ansat havde oralsex og samleje med asylbørnAnmeldelse: Ansat havde oralsex og samleje med asylbørn

Sagen om seksuelt misbrug, begået mod asyldrenge på det nu nedlagte børnecenter Tullebølle på Langeland, er langt mere alvorlig end hidtil antaget, oplyser Radio24syv.

Sagen om seksuelt misbrug, begået mod asyldrenge på det nu nedlagte børnecenter Tullebølle på Langeland, er langt mere alvorlig end hidtil antaget.

En kvindelig vikars misbrug af asyldrenge er affotograferet og viser angiveligt, at hun har oralsex med én eller flere af asylbørnene, ligesom en video, optaget i dårlig kvalitet, skulle vise kvinden have fuldbyrdet samleje med én af drengene.

Det fremgår af den anmeldelse, Langeland Kommune den 10. juni 2016 indgav til Fyns Politi, og som Radio24syv har set. Radio24syv har i øvrigt talt med en tidligere medarbejder fra asylsystemet på Langeland, der bekræfter oplysningerne.

Af anmeldelsen fremgår det ifølge Radio24syv også, at den kvindelige vikar mistænkes for at have haft et seksuelt forhold til tre forskellige drenge.

Dermed tegner der sig et langt mere alvorligt billede af sagen, end hvad der hidtil har været fremme.

Fyns Politi vil hverken be- eller afkræfte oplysningerne af hensyn til efterforskningen, siger chefpolitiinspektør Sten Skovgaard Larsen.

- Men det står klart, at vi ser med stor alvor på sagen. Når man er sat i verden for at beskytte udsatte børn, så er det her en meget alvorlig mistanke, siger Sten Skovgaard Larsen til Radio24syv.

Også hos Red Barnet ser psykolog Kuno Sørensen med stor alvor på de nye oplysninger:

- Hvis overgrebene har den karakter, så er der tale om en virkelig grov udnyttelse og et svigt af asylbørnene, siger Kuno Sørensen til Radio24syv.

På trods af sagens voldsomme karakter, skulle der gå næsten fem måneder, før ledelsen i asylsystemet informerede Udlændingestyrelsen og Langelands borgmester, Bjarne Nielsen (V). Det skete angiveligt først den 20. oktober 2016. Det førte i sidste uge til, at Udlændingestyrelsen og Langeland Kommune besluttede at lukke Børnecenter Tullebølle.

Ifølge Fyns Politi er én medarbejder fra Børnecenter Tullebølle sigtet i sagen indtil videre.

Det har ikke været muligt for Radio24syv at få en kommentar fra hverken asyldirektør Sisi Eibye, driftschef Ulrik Pihl eller borgmester Bjarne Nielsen (V).

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress