Af Lars Dinesen - 04/08-15 19:53

Tysk sejlerfamilie tages af strøm: 13-årig slår alarmTysk sejlerfamilie tages af strøm: 13-årig slår alarm

En hel tysk familie hopper i vandet for at redde hinanden fra stærk strøm i Storebælt. Alle reddes op i live.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Fals Simon)

En tysk families feriedag på en sejlbåd i Storebælt forvandler sig tirsdag eftermiddag til det rene mareridt, da det yngste medlem af familien på fem hopper i vandet for at tage en dukkert efter frokost.

Den otteårige dreng bader med redningsvest på, men bliver hurtigt taget af strømmen og driver væk fra båden.

Drengens 13-årige søster hopper i efter drengen, men da også hun driver væk, svømmer børnenes far efter og får bjærget søsteren tilbage til båden.

Men da han sætter efter drengen, bliver faren også taget af den stærke strøm.

- Nu hopper moren i vandet med et reb om livet for at komme sønnen og faren til undsætning. Men det fungerer ikke. I hvert fald hopper det mellemste barn på 11 år nu efter moren, fortæller vagtholdslederen ved Forsvarets Operationscenter til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Livløs styrmand er samlet op i Nordsøen af helikopter

Han forklarer, at den line, som moren har om livet, uheldigvis knækker, og der opstår for alvor panik.

Den mellemste datter på 13 år er alene tilbage på sejlbåden og får skreget om hjælp, så en nærliggende sejlbåd hører hende, og over radioen kommer hun i kontakt med Forsvarets Operationscenter.

En helikopter bliver sendt til stedet, og flere både går ind i redningsaktionen.

Alle fire familiemedlemmer bliver reddet op fra vandet i live.

LÆS OGSÅ: Kaptajner ventes afhørt efter kollision med færge

- Den otteårige dreng er noget kold, men han blev varmet op og fik noget varm kakao, og nu har han det efter omstændighederne godt, forklarer vagtholdslederen.

Moren og den yngste datter er sendt til Slagelse Sygehus, men også de er i god behold.

Familien nåede at ligge i vandet i cirka en halv time, før de blev reddet op.

Først lød det fra Forsvarets Operationscenter, at det kun var tre familiemedlemmer, der var kommet over bord. Men det viser sig altså, at det forholdt sig anderledes.

LÆS OGSÅ: Helikopter redder mand fra synkende båd

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress